Fabrik skifter gas ud med varmepumpe

Farve- og lakfabrikken Nowocoat har udskiftet deres gamle gasfyr med en industriel varmepumpe fra ThermoNova. Det har skabt bedre forsyningssikkerhed, besparelser på energiregningen og ro i maven.  

/globalassets/shared/climate-and-energy/industrial-solutions/nowecoat/nowecoat_ole-e-jensen_1500x1000px.jpg

Da gasprisen var på sit højeste med cirka 25 kroner per kubikmeter, kunne det ikke svare sig at starte produktionen op hos Nowocoat i Kolding. Det viste de interne beregninger, forklarer den tidligere CEO.  

”Når vi vågnede om morgenen, vidste vi ikke, om gassen kostede 7 kroner eller 25 kroner per kubikmeter, og den usikkerhed var ikke rar.” 

Ole Enevold Jensen, der nu er Chief Strategy Officer i Nowocoat, var derfor med til at træffe beslutningen om at udskifte gasfyret med en varmepumpe. Og selvom det var en stor investering, så var det en god beslutning.  

”Forsyningssikkerheden er blevet fordoblet, fordi vi både har varmepumpen og elpatroner, så hvis varmepumpen af en eller anden årsag ikke kører, overtager elpatronerne. Hvis der tidligere opstod problemer med gasfyret, så var der helt lukket for forsyningen og dermed produktionsstop,” fortæller han. 

/globalassets/shared/climate-and-energy/industrial-solutions/nowecoat/nowecoat_varmepumpe_dall-vvs_1500x1000px.jpg

Installation og rådgivning er sket i samarbejde med Niels Dall fra Dall VVS, som primært arbejder med industrivirksomheder. 

”Vi mærker, at flere af vores kunder kigger på, hvordan deres profil udadtil skal være fremover. De har fået et større fokus på CO2-udledning og deres kunder stiller også flere krav til dem. Skiftet til varmepumper gør en stor forskel i CO2-regnskabet, og det er et område, som mange efterspørger hjælp til,” forklarer han.    

Hos Nowocoat laves der årligt et ESG-regnskab, hvor der blandt andet rapporteres på egen CO2-udledning.  

”Vores målsætning er at nedbringe vores CO2-udledning med 50 procent inden 2030, og det er vi godt på vej til nu,” fortæller Ole Enevold Jensen.

Andre kunder med en ThermoNova-løsning

Case

Hotel VejleFjord forbedrer CO2-regnskab

Hotel VejleFjord har reduceret deres CO2-udslip med 1000 ton på bare tre år. En stor del skyldes skiftet fra gas til varmepumper. Et vigtigt skridt på vejen mod ønsket om CO2-neutralitet i 2030.
Læs mere om projektet
Case

Industrielle varmepumper hos ECCO

Skogiganten ECCO har energirenoveret deres hovedkontor og lager i Tønder. Fossile brændstoffer er skiftet ud med energi fra varmepumper, som udleder væsentligt mindre CO2. Et skridt på vejen mod ambitionen om at opnå energi-neutralitet ved koncernens hovedkontor i 2024.
Læs mere om løsningen
Case

Grøn omstilling i Salling Group

Salling Group investerer i grøn omstilling med varmepumper til alle Nettos butikker og hovedlager i Tyskland. Se hvordan de har nedbragt deres CO2-udledning med 510 tons om året med ThermoNovas produkter.
Læs mere om projektet
Kontakt

Læs mere om ThermoNova

Kunne en ThermoNova-varmepumpe være en løsning for dig? Du kan altid kontakte vores dygtige medarbejdere til en snak om dine muligheder. Find mere information om industrielle varmepumper og kontaktoplysninger her.
Find kontaktoplysninger