Slet eller gem ordrekladde

Fastbox er ikke tilgængelig

{{cart.Info.Name}}

Vil du gemme eller slette din indkøbskurv?

Solar satser på udlejning

Nyhed 2023    ·    17. januar, 2023    ·    Solar Danmark

Solar skruer nu op for ambitionsniveauet med lanceringen af en opdateret og relanceret udlejningsshop med materiel og værktøj, Solar-udlejning.dk, som imødekommer den stigende efterspørgsel på udlejningsprodukter. Den giver kunderne et attraktivt alternativ til køb og tilbyder en komplet løsning med alt fra transportlevering og indbygget forsikring i lejeperioden.

Solar sætter nu endnu mere skub på udlejning af værktøj og materiel. Solar-udlejning.dk har netop fået den helt store overhaling med input fra et af landets førende designbureauer, kortlægning af brugervenlighed og kunderejse samt innovative software-løsninger, der gør det nemt for kunder i hele landet at bestille udlejningsprodukter. Med mere end 3.000 udlejningsvarer ønsker Solar for alvor at prikke hul på markedet med et bredt sortiment.

- Vi har gennem noget tid haft Solar-udlejning.dk, men vi vil gerne sætte yderligere fokus på den del af forretningen, da vi oplever udlejning af værktøj og materiel som et fornuftigt deleøkonomisk alternativ til vores kunder, forklarer Jacob Horn, Commercial Services Director hos Solar.

Hold omkostninger nede
De stigende produktionsomkostninger på værktøj og materiel generelt i hele branchen har givet virksomheder et yderligere incitament til at holde omkostninger nede - det kan de blandt andet gøre ved at leje i stedet for at købe dyre og specialiserede produkter.
Samtidig slipper virksomheder også for at skulle bekymre sig om certificeringer og kalibreringer af for eksempel test- og måleudstyr, som ligger hjemme på hylderne i virksomheden. Det sørger Solar Udlejning nemlig for samtidig med, at alle varer er dækket af en forsikring.

- Alle vil gerne sælge så mange produkter som muligt, og det vil vi naturligvis også gerne, men vi ser det ikke i Solar som ”enten eller” i forhold til salg og udlejning. Vi ser det nærmere som ”både og”, da det i mange tilfælde bedre kan betale sig at leje bestemte former for udstyr og materiel, som måske ikke bliver brugt så meget hjemme i virksomheden. Den ydelse vil vi gerne skubbe længere frem i vores strategi, da det i bund og grund handler om at levere til de behov, vores kunder har i forskellige situationer forklarer Jacob Horn.

Landsdækkende fællesskab
Solar Udlejnings sortiment består af et stort fællesskab af materielejere i databasen. Alt lige fra solcelletester til presmaskiner fra forskellige producenter og materielejere, der alle stiller deres produkter til rådighed for udlejning. Dette modtager producenterne og materielejerne en betaling for, og det gør, at værktøjerne nu kan komme ud og arbejde hos kunderne i langt højere grad end normalt.

Satsningen på den opdaterede udlejningsshop er samtidig et logisk skridt for Solar, som har bæredygtighed som et vigtigt fokusområde. Det kan bl.a. opnås ved at sætte større fokus på deleøkonomiske løsninger som Solar Udlejning.

- Tiltaget med vores opdaterede udlejningsshop viser, at vi mener det alvorligt i Solar. Vi har været gennem en længere rejse med at komme op på det her niveau og give kunderne det bredest mulige sortiment og en gnidningsfri digital kundeoplevelse. Vi håber, at vores kunder vil tage godt imod det, lyder det afslutningsvis fra Jacob Horn.

 

Faktaboks:
Solar Danmark er din sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri, ventilation samt klima- og energiløsninger. Vi har 2.900 dygtige medarbejdere fordelt på fem lande. Vores kerneforretning centrerer sig om at finde frem til de bedste produkter, tilbyde værdiskabende services samt optimere vores kunders forretning. Vi bestræber os på at forstå kundens unikke behov, for at vi kan bidrage med relevante, personlige og værdiskabende løsninger, der gør vores kunder til vindere.

Kontakt:
Jacob Nordquist Horn
Commercial Services Director

Solar Danmark
Telefon: 40 64 12 20
Mail: jh@solar.dk

230106ke_SolarUdlejning_hero_bærdigtig_2880x1000px.gif

Cirkulær verktøjsbrug

Solar Udlejning er en omkostningseffektiv løsning for dem, der har brug for et værktøj eller en maskine i en kort periode. I stedet for at købe dyrt udstyr, som måske kun bruges lejlighedsvis, giver leje dig adgang til det værktøj, du har brug for, uden at du behøver at være økonomisk forpligtet. Derudover vedligeholder og opdaterer vi vores lagerbeholdning, så du kan være sikker på, at du får det nyeste og bedste udstyr.

Prøv udlejning nu