Tilbage til nyhedslisten

Solar og Hanwha Techwin indgår strategisk partnerskab i Danmark

Pressemeddelelse 8. juni, 2020

Solar er i en stærk markedsposition inden for Sikring – spændende over bl.a. AIA, ADK, TVO, ABA, AVA og porttelelefoner. I de seneste år har Solar Sikring haft særligt fokus på udvikling af TVO-forretningen, hvorfor det nye partnerskab med Hanwha Techwin er en vigtig tilføjelse til TVO-sortimentet.

- Vi er utroligt glade for dette nye samarbejde mellem Hanwha Techwin og Solar Danmark. Da Hanwha Techwin ønskede at ekspandere i Norden, var det naturligt, at Solar Danmark skulle være vores næste distributionspartner. Hanwha Techwin ser masser af ekspansionsmuligheder og potentiale i det danske marked. Sammen med Solar Danmark og deres udbud af services og tilgængelighed, er jeg sikker på, at Hanwha Techwin kommer ud med sine produkter til endnu flere installatører og slutkunder, udtaler Marcus Ribbing, Business Development Manager, Nordic, Hanwha Techwin.

Det nye samarbejde glæder også Ole Holmen Kraglund, Sales Director – Data & Security, Solar Danmark. 

- Vi ønsker at arbejde langsigtet med strategiske leverandører om at være i stand til at tilbyde vores kunder alle typer af sikringsløsninger. Med tilgangen af produktprogrammet fra Hanwha Techwin bliver vi nu i stand til at ramme et attraktivt kundesegment, som vi tidligere har haft vanskeligt ved at adressere. Vi ser Hanwha som en utroligt kompetent og kvalitetsbevidst virksomhed – hvilket flugter utroligt godt med vores egen strategi, udtaler Ole Holmen Kraglund og fortsætter:

- Det er vigtigt for os at kunne servicere vores kunder fra dag 1. Vores sælgere og teknikere har derfor gennemført et omfattende Hanwha-træningsprogram i løbet af de seneste uger. Også vores 24/7 online supportportal er klar med manualer og vejledninger – som naturligvis bliver udvidet og vedligeholdt fremadrettet. Fra august er vi endvidere klar med produktkurser i Solar Skolen – indtil da gennemfører vi naturligvis gerne ad hoc-undervisning.

Kontakt

For flere kommentarer træffes:

Ole Holmen Kraglund
Sales Director – Data & Security
Solar Danmark
+45 4063 1603

Hør mere når kurset er klar

Ja tak, jeg ønsker en mail, når Solar Skolen er klar med et Hanwha produktkursus.

Udfyld