Tilbage til nyhedslisten

Nyt servicebil-koncept gør VVS-installation kvik og effektiv

Nyhed 12. maj, 2020

I Solar har vi altid fokus på at hjælpe vores kunder med at effektivisere hverdagen. Med Solars nye servicebil-koncept er montørarbejdet blevet lettere og mere effektivt, for du har nu sikkerhed for at have de materialer i bilen, som du skal bruge i løbet af dagen.

 

Hvis produkterne ikke har sin faste plads i servicebilen, kan der i løbet af en travl arbejdsdag hurtigt rode i bilen, og du kan komme til at miste overblikket og måske stå og mangle netop en bestemt ventil ude hos kunden.  

 

Entydigt system skaber overblik i servicebilen
Solar har derfor udviklet et effektivt indretningskoncept til installatørernes servicebiler. Solar Bilsortiment indeholder et reolsystem indrettet til servicebilen samt et antal kasser, der kan stables i reolen. Hver kasse er inddelt i en række rum med plads til et produkt i hvert rum. På kassens låg er der labels med stregkoder for hvert produkt - det giver et hurtigt overblik over kassens indhold. I Solars webshop sammensætter du din virksomheds varesortiment til servicebilen og opretter det som et favoritkatalog.

 

I alt sin enkelhed går det ud på, at hvert produkt har sin faste plads i kassen og altid er placeret det samme sted i bilen – på samme måde som du altid ved, at minimælken står ved siden af letmælken i køledisken i supermarkedet.

 

”For vores VVS-kunder er det en kæmpe fordel, at servicebilerne er indrettet efter samme model. Det er ikke noget problem for montørerne og lærlingene at skifte servicebil, da de kender bilens sortiment og ved hvilke kasser, de skal have fat i for at samle de forskellige produkter til en bestemt opgave,” forklarer Rasmus Tengler, Regionsdirektør VVS-Øst hos Solar Danmark.

 

Effektivt og professionelt ude hos kunderne
For den 60 mand store serviceafdeling hos teknikinstallatøren Poul Sejr Nielsen A/S har det været et kæmpe aktiv at indrette deres servicebiler med Solars nye koncept. Det kan måles direkte på effektiviteten hos teknikvirksomheden, der allerede har 10 servicebiler indrettet efter det nye koncept og som har yderligere syv nye servicebiler på vej.

 

”Det er en klar fordel med det entydige system. I dag har alle vores produkter i servicebilerne sin egen plads, og sortimentet er tilpasset dagens kundebesøg. Vi undgår unødige ture til grossisten, og det betyder færre kørte kilometer, mindre dieselforbrug og ikke mindst mere effektiv tid ude hos vores kunder. Vores montører har altid de varer i bilen, som de skal bruge i løbet af dagen. Det virker professionelt hos kunden, og vores montører bliver stolte af deres arbejde”, forklarer Jonas Bach, Servicechef hos Poul Sejr Nielsen A/S.

 

Solar Bilsortiment og Solar Fastbox
Bilsortimentskonceptet blev startet op i efteråret 2019 og kombineret med Solars effektive Fastbox-koncept har vores installationskunder altid de produkter, de skal bruge til opgaven. Opstår der et akut behov for ekstra materialer ude hos kunden, leverer vi de bestilte varer med Solar Fastbox inden for en time.

 

Få et gratis oplæg på indretning af dine servicebiler med Solar-Bilsortiment.

 

Før:

 

Efter:

Få et gratis oplæg

Vil du vide mere om Solar Bilsortiment, så kontakt din daglige Solar konsulent eller dit nærmeste VVS-salgskontor.

Kontakt os