Solar indgår aftale om terminaler til fødevareindustrien

NYHED 27. september, 2019

Solar Danmark A/S og elektronikproducenten M-Comp A/S har netop indgået nyt samarbejde. Det sikrer Solars kunder adgang til terminaler designet specifikt til fødevareindustrien. 

Solar kan nu offentliggøre endnu en aftale om produkter med særlig relevans for fødevareproduktion. Denne gang er det danske M-Comp A/S, som producerer terminaler til fødevareindustrien. Terminalerne giver mulighed for opsamling af data, proceskontrol, overvågning, ekspedition osv. 

”Vi har over 7000 produkter, som er udvalgt specielt med fødevareindustrien for øje. M-Comp er en rigtig god tilføjelse, da deres produkter ikke kun leverer det, de skal. De understøtter også totaløkonomien, idet de minimerer nedetid ved servicering og samtidig er bygget til at klare de hårde produktionsmiljøer,” siger Lars Lange Andersen, Head of Food & Beverage i Solar.

Valgt af Danish Crown
Materialevalg og konstruktion betyder, at M-Comps produkter kan modstå hårde produktionsmiljøer med vand, støv og rengøringsmidler med højt indhold af syre. Terminalernes touchskærm kan betjenes med handsker, og skærmen er splintrer ikke, hvis uheldet er ude. En anden fordel er terminalerne opbygning. De skal nemlig ikke tages ud af produktionsmiljøet, og derfor forkortes produktionsstoppet. 

Af samme grund er terminalerne blevet populære i fødevareindustrien, hvor blandt andre Danish Crown er med i kundekredsen. 

”M-Comp har hele vejen spillet med på vores krav og har rådgivet igennem processen med valg af de rigtige komponenter, således at de har kunnet holde til vores strenge miljøkrav,” siger Senior Director i Danish Crown, Thomas Page, ifølge M-Comps hjemmeside. 

Aftalen mellem Solar og M-Comp er netop trådt i kraft, og produkterne er nu tilgængelige i Solars webshop i Danmark, Norge og Sverige.

Se produkterne her.