Tilbage til nyhedslisten

Nemt og intuitivt alarmsystem til det moderne hjem

Case 28. april, 2021

I et nybygget hus i Vejle har en ung familie valgt at installere et Ajax alarmsystem med Hikvision Ezviz kameraer. Den fleksible og intuitive alarmløsning, der er installeret i samarbejde mellem Elwerk og Solar Sikring, virker præventivt og giver tryghed i hverdagen.

Da familien flyttede ind i det arkitekttegnede 70’er hus, var de ikke i tvivl om, at de skulle have installeret et alarmsystem. Huset ligger i Tirsbæk Bakker nord for Vejle, og haven grænser ud mod de naturskønne, fredede bakker ned mod Vejle Fjord. Trods mange naboer i det nybyggede område er det betrykkende med et effektivt alarmsystem, som lynhurtigt kobles til, når familien forlader huset eller går i seng om aftenen.

Fleksibelt alarmsystem i diskret og elegant design
Det 225 kvadratmeter store etplanshus samt garage er bygget i 70’er stil i naturlige materialer.

”Vi valgte et Ajax alarmsystem, fordi det er fleksibelt, og vi kunne konfigurere alarmsystemet, så det passer 100% til vores behov. Desuden er bevægelsessensorerne, kameraer og sirenen i et diskret og elegant udtryk, og de sorte dør- og vinduesmagneter falder fint ind med de sorte trærammer”, fortæller Camilla, som sammen med sin mand har stået for husets arkitektur og indretning.

Effektiv sikring mod indbrud, brand og CO₂-udslip
For at sikre huset og garagen effektivt mod ubudne gæster, brand og CO₂-udslip, er der installeret fire indvendige bevægelsessensorer, magneter ved alle oplukkelige døre og vinduer samt, tre røgalarmer, hvor den ene røgalarm detekterer CO₂-udslip i garagen. Hver bevægelsescensor indeholder et lille kamera, som kun aktiveres, når alarmen tilkobles, og dør- og vinduesmagneterne reagerer på vibrationer og forsøg på indbrud. Når alarmen er tilsluttet, vil enhver uventet bevægelse eller gasudslip give en notifikation i app’en.

De udvendige Hikvision Ezviz kameraer er højt placeret ved hovedindgangen, garagen, terrassedørene på hver side af huset, så en bevægelse eller person i umiddelbar nærhed af huset, ikke kan undgå at blive indfanget i et af kameraernes optagelsesfelter. Med den effektive sikring af huset samt en højlydt udvendig sirene, har familien derfor fravalgt tilslutning til en alarmcentral.

”Det er klart en fordel at benytte et professionelt installationsfirma. Og vi var ikke i tvivl, da vi blev kontaktet af Elwerk, som netop er eksperter på området. De har hjulpet os med rådgivning om f.eks. den optimale placering af bevægelsesfølerne”, fortsætter Camilla.

Nem til- og frakobling via intuitivt brugerinterface og Geofence-teknologi
Camilla og hendes mand valgte fra start at betjene alarmsystemet via en app, som de har downloadet til deres smartphones og smartwatches. Her til- og frakobler de alarmen, de får push-notifikationer og de kan kontrollere alarmstatus og følge kameraernes hændelseslog.

”Det er nemt at til- og frakoble alarmsystemet via app’en. Når alarmen er tilkoblet, kan jeg se hver enkelt kamerafelt - lige nu. Det er praktisk, når man venter en pakke og ikke er hjemme”, fortæller Camilla.

Med den smarte Geofence-teknologi, som er indbygget i app’en, får Camilla besked om at tilkoble eller afkoble alarmen, når hun er i en radius på ca. 100 meter fra huset.

”Vi har valgt at skalsikre huset, som vi tilkobler, når vi går i seng om aftenen. Det er også trygt for vores børn. Vi kan f.eks. have åbne vinduer, når vi aktiverer alarmen, og så lukke vinduerne i løbet af natten uden at frakoble alarmen”, forklarer Camilla.

Professionelt sikringssystem til det moderne hjem
Det er installationsvirksomheden Elwerk i samarbejde med Solar Sikring, der har stået for udførelsen af det trådløse alarmanlæg.

”Det er en stor fordel for os at samarbejde med Solar Solar Sikring, de er meget professionelle og vi kan altid trække på deres tekniske support. Vi er rigtig glade for samarbejdet”, forklarer Morten Lykke Brøndum ejer af Elwerk.

Om Ajax alarmsystem

Ajax alarmsystem er et professionelt sikringssystem, der er designet til det moderne hjem, og som med sit diskrete og elegante udtryk passer ind i ethvert miljø. Løsningen, der kan overvåge og beskytte mod indbrud, brand og vandskade består af en Ajax Hub, der integrerer alle data i alarmsystemet, et antal bevægelsesdetektorer, et antal dør/vinduesmagneter samt en sirene. Hertil kan tilvælges et betjeningspanel og en opkobling til en alarmcentral. Alarmsystemet kan nemt betjenes via et enkelt og intuitiv brugerinterface, der både kan installeres på din smartphone og smartwatch via en App samt din PC.

Elwerk er en teknisk installationsvirksomhed, der har specialiseret sig i at installere og servicere komplette tekniske løsninger inden for sikring og trådløse netværksløsninger.