Flere nyheder

Solars 2030 klimamål videnskabeligt godkendt

Pressemeddelelse 28. september, 2023

SBTi_approval.png

SBTi har godkendt Solars forpligtelse til at reducere drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Science Based Targets initiative (SBTi) er et af verdens mest ambitiøse bæredygtighedsinitiativer. De har nu godkendt Solars mål om at være net-zero i scope 1 og 2 i 2030 og reducere emissioner med 25% på tværs af værdikæden.

"Vi er stolte over at modtage denne anerkendelse fra SBTi. Den beviser, at vi er godt på vej med vores ambitiøse klimamål," siger Mette Bredkjær, Director Sustainability, Solar. ”Vi arbejder dedikeret på at opnå håndgribelige resultater: Vi sigter efter 100% vedvarende energi og er i gang med at udfase alle gaskedler og installere solpaneler på alle egnede bygninger. Alene i 2022 har vi reduceret vores udledninger i scope 1 og 2 med 23% i forhold til året før.”

Andre tiltag omfatter udskiftning af konventionelle lyskilder med LED-belysning og sensorer og generel energioptimering samt udskiftning til elbiler og installation af ladestandere.

"Plantning af 116.000 træer på 38 hektar jord og udlægning af arealer til biodiversitet er også resultater af Solars ambitiøse bæredygtighedsstrategi," siger Mette.

Vi tror på, at gennem engagement og en fælles indsats kan vi ændre, hvordan vi handler og tænker. Gennem energioptimeringsløsninger, viden og løft af kompetencer kan vi hjælpe vores kunder i den grønne omstilling.

Der er en stigende efterspørgsel blandt kunder efter beviser på, hvordan vi bidrager til at reducere CO2-udledningen. Vores godkendelse fra SBTi er et vigtigt skridt på vejen til at arbejde dedikeret mod en net-zero fremtid.

Om Solar

Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed primært inden for el-, varme-, VVS-, ventilations- og klima- og energiløsninger. Med 3.000 ansatte i 5 lande er kerneforretningen centreret om produktindkøb og værdiskabende tjenester med fokus på at optimere kundernes forretninger og hjælpe dem i den grønne omstilling. I 2022 var Solars omsætning på 13,9 mia. Solar A/S er noteret på Nasdaq Copenhagen med den korte betegnelse SOLAR B og har været det siden 1953.

Solar rapporterer årligt i vores års- og bæredygtighedsrapporter om udviklingen mod at nå vores mål, og disse kan findes på solar.eu.

Kontakt

Mette Bredkjær

Director Sustainability

E-mail: mbr@solar.dk