Solar udvider varmepumpesortimentet med ny leverandør

Nyhed 14. august, 2019

En stigende efterspørgsel på varmepumper betyder, at Solar og Haier har indgået et nyt samarbejde. Solars kunder får dermed et større udvalg af kvalitetsprodukter inden for kategorierne luft/luft og luft/vand varmepumper.  

Solar og varmepumpeproducenten Haier har indgået et nyt samarbejde. Fremover kan Haiers produkter findes hos Solar, og dermed får kunderne endnu flere produkter at vælge imellem i Solars varmepumpe-sortiment, som i forvejen indeholder produkter fra blandt andre Panasonic, Bosch, Metro Therm, Invest Living og Vaillant. 

- Vores kunder har i den grad fået øjnene op for det marked, der er for varmepumper, og derfor efterspørger de flere produkttyper og mærker. På den baggrund har vi valgt at tilføje en ekstra kvalitetsleverandør, så vi sammen med vores andre stærke brands kan tilbyde et endnu større sortiment, forklarer Rasmus Vemmelund, Senior Product Group Manager ved Solar. 

Ud over et stort udvalg af forskellige typer luft/luft og luft/vand varmepumper vil det også være Solars servicesetup, der sørger for service og support af produkterne fra Haier. Dermed kan installatørerne finde hjælp til idriftsættelse, service og vedligehold hos deres nuværende kontaktpersoner i Solar, hvilket - ud over en god service - også skal give ekstra tryghed for kunderne, forklarer Rasmus Vemmelund. 

Og netop Solars servicesetup var noget af det, som Haier lagde vægt på i det kommende samarbejde. 

- Fra første møde med Solar har jeg været utrolig imponeret over deres professionalisme. Deres fokus på kundeservice samt slutbrugerens behov er exceptionel og meget i tråd med vores egne ambitioner. Vi har brugt det sidste år på at sikre, at vi har alle de rigtige ting på plads for et succesfuldt partnerskab, og vi glæder os til at arbejde sammen og i fællesskab udvikle flere produkter, siger Bob Cowlard, European General Manager hos HVAC Solutions. 

Bidrager til grøn omstilling 

Det særlige fokus på grøn omstilling gør, at efterspørgslen på varmepumper forsat stiger. 

- Solar oplever stor vækst inden for varmepumper, og både politikere og slutbrugere kigger efter grønne løsninger. Med det nye samarbejde kan Solar i endnu højere grad bidrage til en grøn omstilling, forklarer salgsdirektør hos Solar Klima og Energi Dennis Jeppesen. 

Produktsortimentet lanceres hos Solar den 1. september 2019. 

For yderligere info: 

Kontakt Rasmus Vemmelund 
rhv@solar.dk
Tlf.: 29698092