Luk

Slet eller gem ordrekladde

Fastbox er ikke tilgængelig

{{cart.Info.Name}}

Vil du gemme eller slette din indkøbskurv?

Tilbage til nyhedslisten

CENTURY P475 kaster nyt lys over design og teknologi

Nyhed 10. september, 2021 10. september, 2021

Solar sætter nye standarder for lampedesign og teknologi med lanceringen af CENTURY P475. Denne unikke pendel kombinerer æstetisk design med den nyeste lysteknologi. Med rene lyse linjer og en eksklusiv prismeoverflade har Solar skabt en lampe, der både fungerer som en smuk lysinstallation i hjemmet og samtidig skaber perfekt belysning – uanset om det er over spisebordet, i loungen eller på kontoret.  

Banebrydende lysteknologi

Med mere end 100 års erfaring og mange lampesucceser, griber danske Solar nu pendellampen og løfter den ind i det 21. århundrede. Med nyheden CENTURY P475 sætter Solar nye standarder inden for arbejdet med banebrydende lystteknologi. I samarbejde med Linea Light og den danske design duo Alexiou & Tryde introducerer Solar en lampe, hvis unikke design og materialevalg har resulteret i en lysdistribution, der endnu ikke er set på markedet.

Tilgangen til design og teknologi har skabt en moderne LED-lampe, der tager udgangspunkt i den Skandinaviske designtradition, og som tager lys og farvegengivelse til nye højder.

Elegant kunstværk med funktion

Lampen er fremstillet af den italienske belysningsproducent Linea Light, som er ledende indenfor kvalitets LED-belysning. De har haft en vigtig rolle i de tidlige faser af den teknologiske udvikling af CENTURY P475. I CENTURY P475 er lampeskærmen et aktivt element af lysafgivelsen, hvor lyset sendes fra lampens kerne ind i selve skærmen og videre ud i lokalet.

Designerne har haft stort fokus på at skabe belysning, der hylder de danske designtraditioner, men samtidig afspejler vor tids lysteknologi. ”Lys er liv - lamper er kunstværker, der hylder lyset, som vi bruger til indretning af vores hjem og til at afspejle vores personlighed. De skal være elegante, men samtidig opfylde en funktion. Med CENTURY P475 fører vi Skandinavisk lampedesign ind i det 21. århundrede.” fortæller designer Alexandra Alexiou.

”For os var det vigtigt at sikre et behageligt lys, der ikke blænder, men virker til alle formål. Lampen og lyskilden er tænkt sammen for at optimere lyset og nedbringe energiforbruget. Man kan opnå samme lys og farvegengivelse med LED som en glødepære, hvis man bruger det rigtigt. Det er tanken bag CENTURY P475.” fortsætter designer Jacob Willer Tryde.

Mere lys til rummet

I hjertet af lampen sidder en specialdesignet LED lyskilde af højeste kvalitet, der belyser fladen under lampen. Men lyset stopper ikke her. Fra midten sendes lyset naturligt ud i lokalet via en unik skærmoverflade præget med prismer. Når lyset rammer disse, brydes det og lyser diskret lokalet op. Det resterende lys samles i enden af lampeskærmen, hvor kanten får en sart glød.

”Solar har tidligere designet og produceret egne lamper, og med Century P475 genoptager vi håndværket. Vi lancerer en kvalitetslampe, der henvender sig både til private hjem, arbejdspladser og institutioner, som ønsker en flot, stilfuld og funktionel lampe.  Den er meget diskret, når den er slukket, men lever op med et overraskende godt lys, når den tændes. Century P475 er klassisk, stilfuld og moderne på samme tid,” afslutter Stig Gejl, Product Market Manager, Solar Light.

CENTURY P475 kan lysdæmpes, så du altid kan skabe den rette stemning. Den måler Ø475 mm og forhandles i assorteret lampeforretninger fra november 2021 til en vejledende udsalgspris på 9.986 kr.

 

Læs mere om CENTURY P475

Om Solar

Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for el, vvs, industri samt klima og energi.

Virksomheden blev grundlagt i 1919 med en oprindelig forretning indenfor elmålere og engroshandel med elektriske artikler. I 1931 begyndte salget af glødepæren ”Solar Lampen”, der hurtigt blev eftertragtet og en af virksomhedens største succeser. I dag udvikler Solar belysningsprodukter under navnet Solar Light.

Solar-koncernen har hovedsæde i Vejen i Danmark og havde i 2020 en omsætning på ca. 11,5 mia. kroner. Solar har selskaber i Norge, Sverige, Holland, Polen samt på Færøerne og beskæftiger cirka 3000 dedikerede medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B og har været børsnoteret siden 1953. Virksomheden fejrede i 2019 sit 100 års jubilæum.