En investering i fremtiden

Solar uddanner SAP-folk

Som virksomhed kan det være svært at finde de medarbejdere, man har brug for. En analyse fra Dansk Industri fra juni 2022 viser, at halvdelen af dets medlemmer har måttet opgive at besætte en ledig stilling inden for de seneste tre måneder - mod en tredjedel for et år siden.

Inden for SAP er kampen om arbejdskraft i høj grad i gang. Den typiske SAP-medarbejder er 50-55 år, hvilket i løbet af få år vil medføre problemer med at have nok SAP-medarbejdere på markedet.

Solar SAP-traineeprogram

Pia Søndergaard Pedersen er Director for SAP i Solar Group IT. Hun siger: "Der er brug for et generationsskifte inden for SAP, og Solar har derfor som pilotprojekter oprettet nogle trainee-forløb rettet specifikt mod at afhjælpe manglen på SAP-folk. Det er en investering i fremtiden."

I samarbejde med SAP-rekrutteringsbureauet IT Optimiser har Solar oprettet et 9 måneders traineeprogram med skiftevis undervisning og praktisk træning. Derudover har Solar oprettet et internt 3-års trainee-forløb tilpasset den enkelte. Hver trainee bliver tildelt en mentor i form af en seniorspecialist fra Solars SAP-afdeling og lærer processerne fra et forretningsperspektiv, og forløbet afsluttes med certificering. Kandidaten er derefter sikret et job som Junior SAP Specialist.

 

Pia forklarer: "Vi rekrutterer vores SAP trainees fra vores egen organisation, da det er vigtigt for os at have nogle kandidater, som kender vores processer. Det vil typisk være vores superusers, som har den grundlæggende viden, og som vi derefter bygger videre på inden for et bestemt område. På den måde uddanner vi forretningsorienterede og funktionelle specialister, som er med til at løse de mange spændende opgaver og processer, hvori SAP indgår."

"SAP er et forretningskritisk system for Solar og mange andre virksomheder. Ved at oprette dette trainee-forløb tager Solar samfundsansvar og er med til at sikre, at der fortsat uddannes SAP-specialister," slutter Pia.

Hvad er SAP?
SAP er et software til styring af forretningsprocesser, som letter effektiv databehandling og informationsflow på tværs af organisationen og ensarter dets processer.

Hos Solar understøtter SAP alle de hovedprocesser, som vi arbejder efter: product life cycle (produktrelaterede processer), procure to pay (indkøb og kreditorer), receive to ship (lager og transport), order to cash (ordrer og tilgodehavender), hire to retire (HR-relaterede processer) og finance & analytics (økonomirelaterede processer).

AutoStore-systemet på Solars lager i Vejen er et godt eksempel på et system, hvor SAP er et bærende element og en forudsætning for den rette funktionalitet.

Mød vores SAP-folk

Fra varemodtagelse til SAP-specialist

Mathias Bang Madsen er startet i Solars SAP team som Solution Specialist Trainee. Han skal oplæres inden for Extended Warehouse Management (EWM), som han kender fra sit arbejde som superuser og som tester i et projekt om implementering af EWM i alle Solars warehouses. Han startede sin karriere hos Solar i varemodtagelsen og vil efter det specielt tilpassede 3 års uddannelsesforløb have SAP certifikater og HD 1. del.
Læs mere om Mathias' karriereforløb

Nye SAP-trainees

Mona Lisa Midtgaard Nielsen og Stine Plauborg starter som SAP-trainees og skal uddannes i hhv. salgsprocessen SAP O2C og indkøbsprocessen SAP P2P. Uddannelsesforløbet varer 9 måneder og er en kombination af undervisning i SAP og praktisk arbejde i SAP Logistic-teamet i Solar Group IT i Vejen.
Læs mere om deres karriereveje
/globalassets/images/hr-and-employees/thiago-amruta_web.jpg

Thiago og Amruta flyttede til Danmark for at arbejde med SAP

Det er en stor beslutning og en livsændrende oplevelse at rykke hele sit liv op med rode og flytte til et andet land. Men de to medarbejdere i Solar IT, Thiago Tageshi Konno og Amruta Duduskar, har gjort netop det. Deres grunde er forskellige - karriereskift, udlængsel og et ønske om at ændre sit liv - men de har begge taget chancen og fundet et job hos Solar i Danmark.