Information mandag den 30. marts 2026
Urolighederne i Mellemøsten har medført markante stigninger i oliepriserne, som nu er på det højeste niveau siden Ruslands invasion af Ukraine.
Som en konsekvens af det har vores transportør gennemført en markant prisstigning, som påvirker vores distributionsomkostninger.
For at kunne opretholde en stabil og pålidelig levering indfører vi en midlertidig forhøjelse af energitillægget med virkning fra dags dato.
Den nødvendige forhøjelse af energitillægget bortfalder, når 1 liter diesel igen er under 14,70 kr. inkl. moms. (Kilde: Circle K listepris)
Vi vil følge udviklingen på energimarkederne tæt og regulere tillægget løbende. Det kan betyde, at energitillægget justeres både op og ned i takt med prisudviklingen.
Vi har stort fokus på at minimere påvirkningen og sikre stabilitet for din forretning.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din sælger.
