Jeg kan aldrig lave noget halvt
Han får ikke et spørgsmål uden at finde svaret. Folk beskriver ham som en umættelig vidensbank. Og han elsker at blive bedre og skabe noget nyt – både i samarbejde med sine kursister og i lokalsamfundet. Mød Solars klimaekspert og underviser Jacob Mortensen, der er drevet af succes og beskriver sig selv som en elendig taber.
Du møder ham oftest i kursuslokalet på Solar, hvor han er omgivet af varmepumper og værktøj. Du kan også støde på ham i det lokale foreningsliv, hvor han passioneret har påtaget sig roller i bestyrelser, brancheforeninger og sportsklubber. Eller du kan høre et af hans foredrag om sit arbejde med SOS børnebyerne eller et mere teknisk oplæg om energioptimering, miljø og varmekilder.
Jacob Mortensen ved nemlig en hel del. Og det han ikke ved, finder han ud af.
”Mine kammerater kalder mig for videns-liderlig,” griner han og fortsætter:
”Men det er rigtig nok. Jeg bliver aldrig mættet af ny viden. Og hvis jeg får et spørgsmål, som jeg ikke kan svare på, så sørger jeg for at finde svaret og kende emnet godt nok til næste gang, jeg måske ville få samme spørgsmål.”
Heldigvis deler han ud af sin store viden til de mange kursister, der årligt besøger et af hans kurser eller uddannelser via Solar Skolen.
”Det motiverer mig, at jeg kan inspirere andre og lære dem noget, som giver mening for dem – men lige så vigtigt for vores miljø. Min store passion er, hvordan vi udnytter energien bedst muligt og på den måde sikrer en bedre verden. Jeg bliver rasende, når folk er ligeglade med vores miljø.”
Fra elektriker til klimaekspert
Jacob Mortensen er uddannet elektriker, men skiftede spor og kom til Solar i 2011. Igennem årerne har han haft mange forskellige roller – fra teknisk supporter til leder. Og så kan han stolt sige, at han var med til at starte Solars Klima og Energiafdeling op.
”Jeg var virkelig motiveret og sprang bare ud i det. Jeg læste op på alt det, jeg ikke kendte til, for jeg ville være den, der vidste mest om mit område. Sådan har jeg det stadig,” forklarer han, men indrømmer også, at det går langsomt med opgaverne, hvis det omhandler noget, han ikke brænder for.
Han finder ofte ny viden fra artikler på nettet eller lydbøger. Lige nu er han i gang med en podcast fra DTU omkring drivhusgasser. Viden, som han bruger i sit arbejde, men også privat, hvor han afprøver de forskellige løsninger på sit hjem, som han har med konen Ilse.
”Vi har bygget det hele selv. Min drøm var at lave et nul-energi-hus med solceller, varmepumper og de rigtige materialer, så det kunne være vedligeholdelsesfrit. Vi har 3,5 hektar jord med egen sø og fokus på biodiversitet og dyreliv på arealerne.”
Jacob Mortensens store viden er også blevet brugt uden for landets grænser. Et samarbejde mellem SOS Børnebyerne, Ingeniører uden grænser og Solar sendte ham af to omgange til Afrika for at hjælpe med uddannelse og energioptimering i børnebyerne.
”Det er noget af det arbejde, som har givet allermest mening for mig. Vi kan brokke os over dårlig internetforbindelse herhjemme, og så møder man mennesker, som ikke engang har en stikkontakt til at stikke en oplader i. Det sætter tingene i perspektiv. Og jeg er stadig stolt over, at Solar ikke blot donerede penge men tog ansvar for at lære og uddanne befolkningen om energi, så de lokale selv kunne arbejde videre med det. Der føler jeg virkelig, at vi har gjort en forskel.”
En elendig taber
En helt anden og ganske særlig titel er for nyligt blevet tilføjet Jacob Mortensens lange cv. Han er nemlig blevet bedstefar til sit første barnebarn.
”Jeg kunne ikke forholde mig til, at min søn skulle være far. Men første gang, jeg fik det lille menneske i armene, var jeg solgt. Og nu skal jeg som minimum se ham én gang ugentligt.”
Men at spille spil er ikke en aktivitet, han skal bruge tid på sammen med barnebarnet.
”Jeg spillede aldrig brætspil med mine børn. Jeg er en elendig taber. Som ung afslog jeg holdsport og gik til kampsport i stedet. Så var det min egen skyld, hvis jeg fik slået en tand ud, fordi jeg var for dårlig. Men det var også min egen skyld, hvis jeg vandt og fik succes.”
Konkurrencegenet er dog ikke langt på hylden – heller ikke over for familien.
”Mit sted skal være der, hvor børnebørnene helst vil være. Jeg skal have den største sandkasse, det højeste legetårn og de vildeste gynger i gildesalen. Sådan er det bare. Jeg kan aldrig lave noget halvt.”
