Smart Supply sparer tid hos den svenske virksomhed PV Systems

Orden er ikke bare godt for sindet – det sparer også tid og penge. Med hjælp fra Solars Smart Supply-tjenester ved PV Systems præcis, hvad de har på lager, hvor hver artikel er, og hvornår lageret skal fyldes op.

 

PV Systems er en af Nordens førende aktører inden for industriautomation. Med base i Tidaholm fremstiller virksomheden specialtilpassede automationsløsninger, der effektiviserer både små og store virksomheder.

PV Systems har længe været kunder hos Solar, og de seneste år er samarbejdet vokset yderligere, idet man har implementeret Solars Smart Supply-tjenester. Det betyder, at Solar har monteret et hyldesystem på PV Systems lager, hvor produkterne leveres i ensartede kasser, mærket med navn, billede og stregkode.

”Det gør, at vi altid har orden og styr på tingene. Vi har sikkert 300 artikler på lager, så det bliver hurtigt rodet, hvis man ikke har et godt system,” siger Roland Wikström, konstruktør og indkøber hos PV Systems.

Når Roland eller hans kolleger har brug for en artikel, scanner de kassens stregkode med Solars app. På den måde ved de, hvilke artikler der bruges, samtidig med at de har styr på, hvad der er på lager. Så snart de ser, at artiklerne begynder at slippe op i en af kasserne, bestiller de bare flere.

”Vi har brugt denne løsning i et stykke tid nu og er meget tilfredse. Den store gevinst er, at vi bruger betydeligt mindre tid på lageret. I stedet for at gå rundt og lede efter materialer har hver ting sin plads. Det er utroligt dejligt.”

Smart Supply

Løsningen, som PV Systems bruger, er en del af Solars koncept Smart Supply, som er til for at optimere kundernes materialeflow. Målinger viser, at Smart Supply reducerer lagerets kapitalbinding med op til 30% for kunden. Derudover kan de tydeligt forbedre rentabiliteten, mener kundeansvarlig Jonny Ferdinius, Solar.


”Når det kommer til rentabilitet, handler det meget om at reducere stilstandstid. Med hjælp fra vores Smart Supply-løsninger har man altid det rigtige materiale på lager, når man har brug for det. Så behøver man heller aldrig at stoppe op. Og det gør en forskel på bundlinjen,” siger han.