Skræddersyet kemiløsning gør hverdagen nemmere for Eltechno
Solar har i 2024 leveret en Smart Supply kemiløsning til installationsvirksomheden Eltechno, der sætter deres kemiprodukter i system. Med et kemiskab og et stregkodesystem er det nu nemt at skabe overblik og genbestille de forskellige produkter.
Lovkrav til kemiprodukter
Med de stigende lovkrav til håndtering, opbevaring og dokumentation af kemiprodukter, er det blevet en udfordrende opgave for mange virksomheder. For Eltechno, der installerer styre- og fordelingstavler samt udfører el-montage på maskinanlæg, var det til tider en tidskrævende opgave at have overblik over de mange kemiprodukter, der blev opbevaret forskellige steder på lageret og de dertilhørende datablade, der blev opbevaret i mapper.
Med den nye Smart Supply kemiløsning har Eltechno fået sat system i opbevaring og dokumentation af deres kemiprodukter.
"Solar har stillet kemiskabet til rådighed og organiseret kemiprodukterne, så alle produkter har faste pladser i skabet, hvilket gør løsningen nem at håndtere i praksis. Efter vores møde tog Solar ansvar for hele processen, og vi skulle ikke foretage os mere, og det har virkelig sparet os for meget tid og besvær", forklarer Morten Krogsgaard Nielsen, som er direktør og indehaver af Eltechno.
Med den nye løsning opbevares produkterne samlet og organiseret, hvilket gør det hurtigt og nemt for vores medarbejdere at finde, anvende og genbestille de nødvendige materialer, der blandt andet er skære- og smøremidler, rustløsner, kabel glidemiddel, sprit, øjenskyl, handsker og andre værnemidler.
Digital dokumentation og nem bestilling
Et andet vigtigt aspekt ved løsningen er den digitale håndtering af sikkerhedsdatablade. Tidligere opbevarede Eltechno dokumentationen i fysiske mapper, men det var både tidskrævende og besværligt at holde dem opdaterede.
"Nu er dokumentationen samlet og digitalt tilgængelig på vores interne drev, hvilket gør det langt nemmere for os at finde dokumentationen på lige netop det produkt, vi skal bruge. Solars løsning sikrer, at sikkerhedsdatablade automatisk sendes til Eltechno, når nye produkter bestilles”, tilføjer Morten Krogsgaard Nielsen.
Bestillingen af produkter er enkel med Solars app og webplatform. Kemiprodukterne har deres faste plads i kemiskabet, alle produkter er mærket med stregkoder, og på hver hylde er produkternes stregkode monteret, så det er hurtigt og nemt at scanne og genbestille med en stregkodelæser, som er forbundet direkte med Solars app.
En løsning, der gør en forskel
Eltechno oplever allerede fordelene ved den skræddersyede løsning. Produkterne opbevares sikkert og effektivt, dokumentationen er altid opdateret, og bestillingsprocessen er problemfri.
"Medarbejderne satte pris på, at kemiprodukterne nu opbevares samlet og organiseret i ét skab, hvilket skaber overblik og gør arbejdet mere effektivt," fortæller Morten Krogsgaard Nielsen.
For Eltechno har samarbejdet med Solar ikke kun givet dem en løsning, der opfylder deres behov – det har også skabt effektive arbejdsgange og en følelse af tryghed i hverdagen.
Vil du vide mere om vores Smart Supply løsninger? Klik her