Varmepumper, er med til at give et sundere og
behageligt indeklima på alle årstider. Især om sommeren, hvor temperaturen er høj kan både ventilatorer og varmepumper være uundværlige.
Blæs på sommervarmen med et friskt pust! Solar tilbyder en række ventilatorer som fremmer den kølende effekt og velværet selv på de varmeste dage.
Thermex tilbyder en række løsninger som netop fremmer den kølende effekt og velværet selv på de varmeste dag.
Vi har samlet populære produkter i et nyt spændende katalog.
Et godt indeklima er vigtigt for helbredet – uanset om det er på skolen, jobbet eller i hjemmet. Derfor tilbydes forskellige typer af varmepumper, der både kan give bedre luft og mindre fugt samtidig med en lavere elregning.
Ikke alle er klar over, at en luft til luft-varmepumpe også kan bruges til at køle boligen ned med om sommeren, når det kan være ulideligt varmt indenfor.
Denne varmepumpe er god til sommerhuset eller supplement til el, olie og naturgas i et helårshus. Luft til luft-varmepumpen er den billigste type varmepumpe, som kan installeres i alle husets rum, da den ikke kræver vandbårne radiatorer eller gulvvarme.
Luft til luft-varme¬pumpen består af en ude- og en indedel. En ventilator uden for huset trækker luft ind i varmepumpen, som omsættes til f.eks. varm luft, der blæses ind i huset.
Luft til vand-varmepumpen er en primær varmekilde, som kræver vandbårne radiatorer eller gulvvarme. En luft til vand-varmepumpe udnytter varmen fra luften til at opvarme boligen og brugsvandet.
Luft til vand-varmepumpen består af en ude- og en indedel. Udedelen har en ventilator, som står uden for huset og trækker luft ind i varmepumpen, som så omsætter den til varme. Derefter sørger indedelen for at varmen ledes rundt i huset til f.eks. vandbårne radiatorer, gulvvarme eller brugsvand.
Jordvarmepumpen er en primær varmekilde, som kræver vandbårne radiatorer eller gulvvarme. Jordvarmepumpens slanger trækker varmen ud af jorden og transporterer den ind til varmepumpen, som omsætter luften til varme.
Varmepumpen sørger for, at varmen ledes rundt i huset til f.eks. vandbårne radiatorer, gulvvarme eller brugsvand. Varmepumpen står indendørs f.eks. i bryggers eller kælder.