Døgnrytmelys

Intelligent lys, der giver livskvalitet

- Vores medarbejdere siger, at det er et meget rarere lys at arbejde i. Flere har spurgt, om vi har fået ovenlysvinduer. Og så oplever personalet også lysets gavnlige effekt på beboerne. Birte Schelde, demensfaglig leder, Lindegården Vejle

Få lys, der gør en forskel

Du har sikkert mærket, hvordan solskin og lys kan påvirke dit humør. Så hvorfor ikke sikre den stemning på arbejdspladsen? Med de nyeste teknologier og belysningsprodukter på markedet kan det rent faktisk føles som solskin indenfor, selvom det er gråvejr udenfor.

Lyset kaldes døgnrytmelys og tilpasser sig automatisk tidspunktet på døgnet. Det vil sige, at dagen starter med roligt og varmt lys, mens det op ad dagen bliver mere blåt og klart for til aften at dale til de gyldne farver igen – ligesom solens rytme.

Denne type lys har gjort en stor forskel i sundhedssektoren – på plejecentre, sygehuse, i psykiatrien og mange andre steder. Herunder kan du blive klogere på de mange fordele ved Solars døgnrytmelys.

Hvorfor vælge døgnrytmelys?

- Forskning viser, at lys har stor betydning for vores søvn og vores tilfredshedsfølelse. Herunder også tilfredsheden med vores arbejdsmiljø.

- Forskning viser også, at lys med høj farvetemperatur øger den mentale aktivitet hos mennesker og forbedrer arbejdsindsatsen, mens varmt lys gør os afslappede.

- Lys hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin hos mennesker, og derfor er vi mere aktive om dagen end om natten.

- For mennesker, der arbejder om natten, er døgnrytmelys en særlig gevinst. Lyset kan indstilles, så medarbejdere ikke producerer så meget søvnhormon og dermed bliver trætte eller falder i søvn.

- I lokaler, hvor der ikke kommer naturligt lys ind, kan døgnrytmelys have en positiv effekt på arbejdet.

Vil du vide mere?

Vi vil gerne fortælle dig mere om fordelene ved døgnrytmelys, vejlede i konkrete projekter og give dig mere dig mere inspiration. Klik på knappen, udfyld dine kontaktoplysninger, så hører du fra os. 

Vil du læse flere historier om døgnrytmelys, så klik her

Du kan også læse meget på www.solarlight.dk.

Jeg vil gerne kontaktes af Solar
Case:

Døgnrytmelys på demensafdeling

På Plejecenter Lindegården i Vejle har nyt lys i loftet gjort livet lettere for de demente og arbejdsdagen mere rolig for personalet.

- Vi oplever en mere naturlig døgnrytme.

Birte Schelde, demensfagligleder på Plejecenter Lindegården er imponeret over resultaterne af det nye lys, de har fået på centeret.

- Vi har oplevet det meget positivt. Det dynamiske dagslys har en positiv effekt på de demente beboeres adfærd. Beboernes aktivitetsniveau har været stabilt også i den mørke tid. Midt på dagen, når lyset er klarest, er aktivitetsniveauet højest, mens dagen begynder og slutter roligt.

Og det er noget, som de ikke har været vant til før.

- Når man har en demenssygdom kan det ofte være svært at finde rundt i tid og sted, hvornår det er dag og nat, og man kan have svært ved at sove om natten. Derfor har det været vigtigt med lys, der følger døgnrytmen, forklarer Birte Schelde.

Lyset er leveret af Solar og går under betegnelsen ”Døgnrytme-belysning”. Om morgenen kl. 07.00 tænder lyset automatisk i en varm, gullig tone. I løbet af formiddagen bliver det mere hvidt, og efter middag begynder det så stille at dale igen for til aften at blive dæmpet. Præcis som solens døgnrytme.

- Det er bare vigtigt med et godt og klart lys, siger Birte Schelde.

Et bedre sted at arbejde
Også personalet har mærket en stor forskel, forklarer lederen.

- Vores medarbejdere siger, at det er et meget rarere lys at arbejde i. Flere har spurgt, om vi har fået ovenlysvinduer. Og så oplever personalet også lysets gavnlige effekt på beboerne.

- Hos Solar har vi en Health Care-afdeling, som har specialiseret sig i at finde de rigtige belysnings-løsninger til sundhedssektoren, hvor livskvalitet og velvære er i højsædet. Og den her form for lys er noget, vi leverer til blandt andet sygehuse, plejehjem og til psykiatrien, forklarer Torben Conradsen, Projektchef hos Solar.

Den nye lysløsning er noget, Birte Schelde godt kan anbefale til andre.

- Man skal gøre det her, fordi man gerne vil skabe øget livskvalitet, bedre døgnrytme og mere energi. Det kunstige dagslys er et godt supplement til de dage, hvor det ikke er muligt at komme ud og få det rigtige dagslys.

;