Muligheden for at tage en uddannelse er et spørgsmål om liv og død for mig

18-årige Mudaye Birhanu kommer fra byen Kebado i det sydlige Etiopien. 

Hendes barndomshjem var præget af en far, som drak for meget; og faderens alkoholproblemer førte til daglige konflikter med Mudayes mor. 

Af og til endte forældrenes højlydte diskussionen med, at faderen blev voldelig, hvilket gik ud over Mudayes mor. Da hun ikke kunne holde det ud længere, blev parret skilt. Men faderen var stadig familiens primære økonomiske forsørger, så da han døde, ramte det Mudaye, hendes lillebror og moderen hårdt. De havde ikke længere penge til mad og andre basale fornødenheder. 

Mudaye, der gik i 6. klasse, droppede derfor mere eller mindre helt ud af skolen for at bidrage til familiens husholdning. Mens moderen gik fra hus til hus for at tilbyde nabolaget hjælp til tøjvask, begyndte Mudaye at sælge kaffe. 

”Jeg var nødt til at hjælpe. Om ikke andet, så for at dække mine egene udgifter,” fortæller Mudaye. 

 

Da Mudaye skulle op til sin afsluttende grundskoleeksamen i 10. klasse, som giver adgang til videregående uddannelse, havde hun været så lidt i skole i årene siden faderens død, at det var umuligt for hende at indhente det tabte. Selvom en af hendes lærere lånte hende penge, så hun ikke behøvede at sælge kaffe for at overleve i en periode, hvor hun kunne læse op på pensum, endte hun med at dumpe. Væk var hendes mulighed for at læse videre.  

Men takket være Solars støtte til SOS Børnebyerne i Etiopien får Mudaye nu alligevel adgang til videregående uddannelse. Hun læser i dag ”Hotel og turisme” på en skole i byen Dilla, der udbyder uddannelser og certificeringer i tekniske og erhvervsfaglige fag. Mudaye interesserer sig særligt for kundeservice, fortæller hun. 

”Det er et praktisk fag, hvor vi lærer at tage imod kunder i en reception, registrere dem og så videre. De timer nyder jeg rigtig meget,” siger Mudaye, der også fortæller, at ”muligheden for at tage en uddannelse er et spørgsmål om liv og død for mig.” 

Mudaye håber på at få mere erfaring som ansat hos en populær restaurant eller på et hotel. Hun drømmer om en dag at åbne sin egen fast food-restaurant. Hun vil gerne være en rollemodel for andre. Et eksempel på, at det er muligt at vinde over fattigdom.

I sin fritid kan Mudaye godt lide at læse bøger, og så er hun frivillig i Røde Kors. I weekenderne besøger hun familien i hjembyen. Så hjælper hun sin mor med husligt arbejde og sin lillebror med lektier. 

Mød Muluken Drømmen om eget værksted

”Hvis jeg og de andre deltagere ikke havde fået den her chance, ville vores skæbne se meget anderledes ud. Projektet påvirker vores liv i en positiv retning”, fortæller Muluken.

Få hele historien
SOLCELLER TIL AFRIKA Hvem er lykkelig uden lys?

I 14 dage var Solar, Ingeniører uden Grænser og SOS Børnebyerne på besøg i Etiopien for at sætte solceller og lys op, så børnebyen i Hawassa kunne blive selvforsynende.

Læs mere
TÆNK UD AF BOKSEN Solar bruger nu 150.000 færre papkasser

Et initiativ om bæredygtighed har reduceret vores årlige forbrug af emballage, skabt et bedre arbejdsmiljø og forbedret indtjeningen.

Få hele historien