Få energitilskud på belysning

Nyhed 3. september, 2017

Solar A/S og Eniig Energi er gået sammen. Det gør det nemt og hurtigt for dig at få afdækket, om der er mulighed for at få energitilskud til nye belysningsanlæg.

Fordelen ved samarbejdet er, at Solar A/S, sammen med Eniig Energi, hjælper med at få alle betingelser opfyldt og ligeledes hjælper med den administrative håndtering.

Husk at et tilskud altid afkorter tilbagebetalings-tiden på dit nye belysningsanlæg.

Sådan fungerer det i praksis
Det er Eniig Energi, der som energiselskab skal godkende og udbetale energitilskud, og det er slutkunden, der skal indgå en aftale herom. Solar er således det bindeled, der sikrer, at aftaler, beregninger og dokumentation sker i henhold til gældende lov­givning. Slutkunden modtager dermed det berettigede tilskud, nemt og bekvemt, direkte fra Eniig Energi. Du kan hjælpe dine kunder ved at informere om muligheden.

Vi hjælper dig hele vejen
Solar har de nødvendige dokumenter, og er løbende i dialog med Eniig Energi om hver enkelt sag. Solar hjælper med at finde nødvendige data og sørger for overdragelsen til Eniig Energi, der verificerer og godkender sagen.

Kom godt i gang
Ønsker du eller din kunde at få energitilskud i samarbejde med Solar A/S og Eniig Energi, så kontakt vores belysningskonsulenter – du finder dem på solarlight.dk/kontakt