CITY luftrenser

Luftrensere forbedrer indeklimaet markant i bofællesskab

Et bofællesskab for psykisk handicappede har installeret luftrensere. Det har vist sig at være en succes med markant forbedret indeklima og arbejdsmiljø.

På et bofællesskab for psykisk handicappede i Østjylland har man installeret en luftrenser og afprøvet den i en måned hos en af de beboer, der ryger. Luften er blevet renset for røgpartikler, og det har gjort en forskel for indeklimaet. Efter testperioden har de øvrige beboere, personalet og ledelsen været så tilfredse og glade for det forbedrede indeklima og arbejdsmiljø, at bofællesskabet nu har bestilt 20 CITY M luftrensere til alle de rygende beboere.

- Luftrenseren CITY er et rigtig godt produkt. Fordelene er mange – den har gavnlig effekt på indeklimaet, fordi luften renses for partikler, støv, gasser og lugt. Det vil sige, at CITY luftrenseren giver færre tilfælde af astma-og allergiproblemer. Derudover er luftrenseren meget nem at betjene, og det tager kun et øjeblik at skifte filtrene, fortæller Anne Jeppesen, der er produktingeniør og arbejder med ventilation hos Solar.

Solar indgik i efteråret 2016 et samarbejde med Camfil og kan nu levere luftrensningsløsninger til anvendelse i boliger, kontorer, institutioner m.fl.

Effektiv rensning af luften
Hver dag indånder vi 15.000 liter luft, og vi tænker næppe over, at luften er forurenet og fyldt med skadelige partikler. Indendørs er koncentrationen af partikler større. Det skyldes blandt andet støv, snavs, røg, os og pollen. I gennemsnit er en dansker indendørs 80-90 % af sin tid, og derfor kan en luftrenser være løsningen til et bedre indeklima.

Luftrenseren CITY er en mobil luftrenser med tre-trins-filtrering, der består af kombinationsfiltre med molekylært filter, forfilter og HEPA-filter. I løbet af få timer kan CITY rense den forurenede luft for skadelige partikler, lugte og gasser, og den rene luft bliver derefter fordelt i alle retninger i rummet.

- Tre-trins-filtreringen i CITY luftrenseren er så effektiv, at luften blot skal passere luftrenseren én gang, sammenlignet med gennemsnitlige ventilationssystemer, hvor luften skal passere tre gange, før luften har samme renhed, forklarer Anne Jeppesen.

Luftrenseren er velegnet til luftrensning af alle former for indendørsmiljø som f.eks. i private boliger, på institutioner, i klasseværelser, på kontorer og på hospitaler. Den er effektiv mod røgpartikler og kan derfor med fordel bruges på et bofællesskab eller et plejehjem med rygende beboere

Om CITY luftrenser

En CITY luftrenser kan stå alene eller være et supplement til et eksisterende ventilationssystem. Luftrenseren er tilgængelig i to forskellige størrelser i både sort og hvid:

CITY S (Lille)

Størrelse: 340 x 465 x 345 mm

Luftvolumen: Op til 247 m3/h

Luftrensningsområde: 45 m2


CITY M (Medium)

Størrelse: 340 x 720 x 345 mm

Luftvolumen: Op til 433 m3/h

Luftrensningsområde: 75 m2

HEPA-filter

HEPA står for High Efficiency Particulate Arrestance. Filteret består af ultrafine glasfibre, som opsamler mikroskopiske partikler ved en kombination af diffusion, opfangnings- og træghedseffekt.

Filtrene bliver testet efter EN1822-standarden, som betyder, at alle filtre er testet, så det er med i effektivitetsgarantien.

HEPA-filtret bruges i rene miljøer som føde- og drikkevareindustrien, hos pharma-producenter og på operationsstuer på hospitaler.

I CITY luftrenserne er der H13 HEPA-filter, der fjerner 99,95 % af alle partikler (iht. MMPS (Most Penetrating Particle Size).

;