Løsning VVS

Omfattende indeklimaløsning med hjælp fra VVS Mester

Da kunden opdagede skimmelsvamp i sit hjem, kontaktede han Løsning VVS for hjælp.

Ud over at afhjælpe skimmelproblemet, laver VVS Mesteren nu også en omfattende indeklimaoptimering.

Da kunden opdagede skimmelsvamp på indersiden af en mur i sit hjem, blev det startskuddet til et større samarbejde med Løsning VVS, der netop nu er ved at skabe den optimale indeklimaløsning for familien.

På trods af en større renovering med nye vinduer og udluftning tilbage i 2000, var familien alligevel ikke tilfreds med indeklimaet i hjemmet.

Radiatorerne var enten så varme, at man brændte sig, eller også var de helt kolde. Der var fugt på indersiden af vinduerne, og familiens søn var begyndt at hoste, og går nu til behandling for allergi bl.a. for støvmider.

Kunden kontaktede Løsning VVS som også er med i VVS Mester samarbejdet. Som VVS Mester får Løsning VVS hjælp til uddannelse og markedsføring inden for en række områder, herunder skimmelsvamp, som i større eller mindre grad findes i alle danske hjem.

Hurtigt energioverblik med Blue Energy app
I forbindelse med VVS Mesteren inspicerede huset for fugt og skimmelsvamp, opdagede han bl.a. at nogle af radiatorerne, ikke var i den rigtige størrelse.

-Vi foretog en beregning på radiatorventilerne, som viste at de med fordel kunne udskiftes. Ligeledes kunne vi med brug af Blue Energy appen hurtigt få et overblik over de potentielle energibesparelser i boligen, forklarer Jørgen Hansen, installatør og indehaver af Løsning VVS samt VVS Mester.

Medlemmer af VVS Mester er trænet i at have øjnene åbne. De bliver bl.a. uddannet i at bruge Blue Energy appen, der nemt udregner besparelser på energirenoveringer.

- Og det er jo en bonus ved at komme ud og kigge på et problem. Hvis man er trænet i, hvad man skal være opmærksom på, kan man måske hjælpe med mere, forklarer Jacob Mortensen fra Solar Climate and Energy.

Og netop VVS Mesterens overskuelige beregninger var en af grundende til, at kundens oprindelige henvendelse om skimmelsvamp udviklede sig til et større energioptimeringsprojekt.

- Som VVS Mester er vi uddannede i at spotte energiforbedringer. Ved hjælp af Blue Energy appen, kan vi hurtigt udregne investeringen i energibesparelsesløsninger i forhold til tilbagebetalingstiden. Det blev i dette tilfælde nemt og overskueligt for kunden at vurdere økonomien i projektet. Vi kunne f.eks. hurtigt vise kunden, hvor meget det ville koste at udskifte en radiator i forhold til, hvor meget de ville spare i varme, og hvor mange måneder der ville gå, før regnestykket gik i nul, fremhæver Jørgen Hansen.

Så meget sparer familien

Køkken: op til 16 % besparelse

Stue: op til 23 % besparelse

Alrum: op til 16 % besparelse

Entré: op til 16 % besparelse

Soveværelse: op til 46 % besparelse

- Familien får en Danfoss-løsning med ventilationsanlæg, nye termostater samt fugtigheds- og temperaturmåler. De får også en betjeningsenhed, så de fx kan styre varmen, når de ikke er hjemme og som sørger for, at huset er varmet op, når de kommer hjem igen, forklarer Jørgen Hansen.

Familien ser frem til deres nye løsning, hvor de får et bedre indeklima, og som bonus også sparer penge.

Sådan blev kundens løsning

• Danfossløsning

• R2 ventilationsanlæg, krydsveksler

• Nye Danfoss termostater til eksisterende radiatorer

• 3 nye radiatorer

• Betjeningsenhed

Hvad er skimmelsvamp?

Skimmelsvamp er små svampe, der vokser i naturen. Skimmelsvamp kan vokse på organisk materiale i boliger, så længe der er fugt til stede. Skimmelsvampe frigiver stoffer, som kan være sundhedsskadelige for mennesker.