Farvetemperatur

En lyskildes farvetemperatur angives i kelvin (K).

Kelvin er oprindeligt et mål for farven på et opvarmet (og dermed glødende) sort legeme. I forbindelse med el-pærer med glødetråd er målet let at anvende, da farvetemperaturen (CCT) i kelvin bliver den samme som den faktiske temperatur i glødetråden.

I forbindelse med lyskilder uden glødetråd – f.eks. lysstofrør, udladningspærer og LED – angives en korreleret farvetemperatur i kelvin.

Selvom forskellige producenter angiver nøjagtigt samme farvetemperatur, kan den adskille sig fra producent til producent. Farvetemperaturen i LED kan også ændre sig over tid. Når lysdioderne produceres, bliver variationen stor, både hvad angår farvetemperatur og lysstrøm. Derfor er det nødvendigt at udvælge et begrænset sortiment, hvilket på fagsprog kaldes binning (sortering).