Solar giver installatører kompetenceløft i bæredygtighed

I forbindelse med at SIF Gruppen udviklede deres Grønne Servicevogn, stod Solar klar med sparring og et kompetenceløft i bæredygtighed.

I Solar arbejder vi tæt sammen med både kunder og leverandører for at accelerere den grønne omstilling i vores branche. En af de vigtigste elementer for at drive udviklingen er uddannelse og nye kompetencer.

/globalassets/dk/baredygtighed/den-gronne-servicevogn-drone-1500x900.jpg

For bedst muligt at kunne hjælpe deres kunder med grøn omstilling har SIF Gruppen i samarbejde med Solar og Schneider Electric udviklet den Grønne Servicevogn. Bilen er dokumenteret grøn fra inderst til yderst: den er 100% eldrevet, har solceller på taget og energieffektive og miljøvenlige produkter i bilen.

For at installatørerne i bilen kan rådgive deres kunder om det mest bæredygtige valg, er det vigtigt, at de er uddannet til det. SIF Gruppen ønskede hjælp til at udarbejde et træningsprogram og kontaktede i den forbindelse Solar, som sammensatte et forløb til løft af kompetencerne inden for bæredygtighed blandt SIF Gruppens medarbejdere. En antal af SIF Gruppens medarbejdere er uddannet til at være bæredygtighedsambassadører, som har givet input til en uddannelse til resten af SIF Gruppens medarbejdere.

/globalassets/dk/baredygtighed/education-around-table-li_post-1200x628.jpg

Uddannelse startskud til arbejde med bæredygtighed

Anette Krogsgaard, Administrations-chef, SIF Gruppen siger: "Elektrikere har en afgørende rolle i løsningen på klima- og energikrisen. Målet med den Grønne Servicevogn er at gøre danske elektrikere langt mere bæredygtige, end de er i dag. Udarbejdelsen af den Grønne Servicevogn har igangsat et arbejde hos os med at øge viden blandt vores medarbejdere og er blevet startskuddet til et intensiveret arbejde med bæredygtighed i SIF Gruppen. Med vores bæredygtighedsuddannelse, som er et resultat af samarbejdet med Solar, står vores medarbejdere stærkere til at kunne rådgive kunder, og samarbejdet med Solar og Schneider har generet nye ideer og givet erfaringsudveksling, så vi har opnået en større bevidsthed om, hvad kan man selv gøre.”

Solar School har en bred palette af kurser, som understøtter den grønne omstilling, bl.a. om bæredygtigt byggeri, klimaregnskaber, klimaledelse og om FN's verdensmål.

Om SIF Gruppen

SIF Gruppen er grundlagt af elinstallatør Peter Nielsen i 1918 og har udviklet sig fra en lille installationsforretning til en mellemstor virksomhed, der dækker alle områder inden for installation, teknik og service - både planlagte og akutte opgaver. SIF Gruppen beskæftiger over 450 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Søborg og i Næstved, Kalundborg og Hørsholm med hele Sjælland som sit primære forretningsområde – samt en afdeling i Vester Nebel ved Kolding.