Slet eller gem ordrekladde

Fastbox er ikke tilgængelig

{{cart.Info.Name}}

Vil du gemme eller slette din indkøbskurv?

Tilbage til nyhedslisten

Samarbejde skaber gode vilkår for mindre virksomhed: simplificering og professionel sparring er vejen frem

Case 2. december, 2020

Det er ikke kun de store aktører der har gevinst ved et samarbejde med Schneider Electric. Sammen med service- og sourcing virksomheden Solar servicerer både store og små virksomheder i branchen.

Når Schneider og Solar støder på små lokale virksomheder, der brænder for det, de laver, går de en ekstra mil for at hjælpe dem og være med til at sikre innovation.

Det var tilfældet, da Solar og Schneider for 2 år siden mødte den danske maskinproducent, Rieks Construction.

Rieks Construction har gennem de sidste tre år udviklet og fremstillet pallevender-maskiner til forskellige brancher til industrien, alt sammen på deres eget værksted i Slagelse. Virksomheden blev stiftet af Lasse Rieks i 2009 og består i dag af 3 faste medarbejdere.

”Pallevendere er i høj kurs fordi de letter arbejdet med at løfte og vende produktfyldte paller. Det er fx nødvendigt fordi de letter arbejdet med at udskifte træpallerne til mere hygiejniske plastikpaller, eller gør det let at fjerne beskadigede produkter der ligger nederst eller midt i bunken – med en pallevender fra Rieks Construction kan pallen vendes 180 eller 90 grader, alt efter behovet”, forklarer Lasse Rieks.

Rieks pallevender 1.jpg Rieks pallevender 2.jpg

Pallevender fra Rieks Construction

En styrke når store og små virksomheder samarbejder
Schneider Electric leverer produkterne til Rieks Construction via deres IAD-samarbejdspartner Solar, den ledende Industrial Automation Distributør i Danmark. Solar og Schneiders tætte samarbejde sikrer en stærk kombination af produkter, løsninger og logistikservices, med varer der er klar til levering med det samme.

”Det gode ved Solar er, at vi har oprettet favoritlister med hver maskine og alle tilhørende produkter. Det er en kæmpe fordel at vi, når vi skal bestille materialerne hjem, blot skal logge ind og vælge vores maskine, og så kan få delene hjem med det samme”, siger Lasse Rieks.

Solar lagerfører mere end 250.000 varer inden for el, vvs og industriel automation med mere, med løsninger rettet mod både store og små virksomheder. Ud over varerne fra Schneider Electric, er eksempelvis også kabler og ledninger tilgængelige, så alle el- og automationsdele til en komplet maskine kan købes samlet. Det gør det let for virksomheder som Rieks at bestille alle dele til maskinerne.

Professionel sparring er vejen frem
Schneider Electric hjælper med programmering af software og yder tæt, teknisk support. Deres sikkerhedseksperter stilles til rådighed, som løbende rådgiver om, hvad der bør implementeres i maskinerne for at optimere sikkerheden og øge automationen.

”Når vi møder en person som Lasse, der brænder så meget for det han laver og har klare ambitioner, så har vi nogle gange mulighed for at give lidt ekstra støtte, og eksempelvis stille eksperter fra vores store bagland til rådighed. Selvfølgelig sker det ud fra en forhåbning om, at investeringen af tid og ressourcer på sigt kan betale sig for os, men vores udgangspunkt er også, at vi i Schneider Electric gerne vil sikre innovation og være med til at hjælpe små virksomheder i gang”, forklarer Flemming Andersson, Account Manager i Schneider Electric.

”Vi hører fra kunderne, at Rieks Construction laver nogle af markedets bedste pallevendere af god kvalitet. Derfor er det en stor glæde for Schneider Electric at give professionel sparring til virksomheden, der kræver både tid og ressourcer”, afslutter Flemming Andersson.

Lasse Rieks.jpg
Lasse Rieks, Stifter af Rieks Construction

Alt-i-en løsning
Før samarbejdet, anvendte Rieks Construction forskellige fabrikanter på automation til deres maskiner. Med samarbejdet har de nu i stedet samlet det hele til en alt-i-en løsning fra Schneider Electric, der samler både produkter og sparring.

I stedet for at skulle have support og varer forskellige steder fra, bruger de nu produkter fra ét brand– og det hele bestilles ved Solar. En simplificering der gør det nemmere for Rieks Construction fx at håndtere fakturering hvilket også styrker virksomhedens TCO.

”Det fede er, at Scheider Electric leverer gode produkter med hurtig levering fra Solar. Og vi har især stor gavn af muligheden for at sparre med Schneiders eksperter om, hvilke produkter vi kan bruge og hjælp med programmering – og det er bare super fedt”, siger Lasse Rieks. ”Hvis ikke vi havde det samarbejde, kunne det ikke lade sig gøre. For vi er en lille virksomhed, der er i gang med at udvikle nogle produkter, og det er dyrt at få programmeret. Så support fra Schneiders programmører gør bare, at vi kommer i mål med tingene. De er kompetente og stabile, og det samme er deres produkter”.

Rieks Construction.jpg
Rieks Construction har blandt andet implementeret PLC, HMI og sikkerheds-controller fra Schneider Electric i deres maskiner.

Om Rieks Construction
Rieks Construction har i en årrække udviklet og fremstillet pallevender-maskiner til forskellige brancher til industrien.

I dag tilbyder Rieks Construction standard pallevender-maskiner, med det formål at kunne vende produkter på paller og skifte eksisterende paller ud, men tilbyder også speciel-og automatiske anlæg efter kundens ønske.
Vi udvikler og konstruerer alt i Solidworks 3D, samt fremstiller, monterer og tester alle maskiner på vores eget værksted.

Rieks Construction sikrer kvalitet, innovation og kompetente medarbejdere og vægter disse egenskaber højt, når vi skal udføre et projekt.


https://rieksconstruction.dk/

 

Om Solar
Solar-koncernen er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for industri, automation, el, vvs, ventilation samt klima og energi. Kerneforretningen centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af kundernes forretning.

Vi fremmer effektivitetsforbedringer og tilbyder digitale værktøjer, der gør vores kunder til vindere. Vi driver den grønne omstilling og leverer de bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer.

Solar-koncernen, der har hovedsæde i Vejen, havde i 2019 en omsætning på over 11 mia. kroner og beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere.

https://www.solar.dk/

 

Om Schneider Electric
Vi, hos Schneider Electric, mener, at adgang til energi og digitale værktøjer er en grundlæggende menneskerettighed. Vi gør alle i stand til at få mest muligt ud af deres energi og ressourcer, og sikrer at Life Is On for alle, overalt og altid.

Vi leverer energi- og automatiserede digitale løsninger med fokus på effektivitet og bæredygtighed. Vi kombinerer verdensledende energiteknologier, realtidsautomation, software og services i integrerede løsninger til huse, bygninger, datacentre, infrastruktur og industrien.

Vi er dedikerede til at frigøre de uendelige muligheder for et åbent, globalt, innovativt samfund, der understøtter vores meningsfulde formål og værdier.

https://www.se.com/dk/da/

Vil du vide mere om IAD?

Kontakt Jørn Egholm Jensen ved spørgsmål om IAD

Send mail