LYSSTYRING

Intelligent lys der giver livskvalitet

Vi vil gerne fortælle dig om fordelene ved professionelle lysstyringsløsninger, vejlede i konkrete projekter og give dig inspiration til dine næste projekter.

 

Lysstyringsmuligheder

Lunatone

Lunatone tilbyder dig et bredt DALI sortiment, som gør du kommer i mål med den helt rigtige løsning.
Køb Lunatone her
Lysstyringsmuligheder

L-sense styring

L-Sense armaturer tilsluttes spænding, hvorefter armaturer og afbrydere med funktionsmæssig tilknytning hurtigt og let ’grupperes’ med fjernbetjening.
Køb L-sense her

Hvad er Human Centric Lighting?

HCL er baseret på forståelsen af, at lys har en betydelig indvirkning på menneskets fysiologi og adfærd. Lys er den primære regulator af vores døgnrytme, som er det indre ur, der styrer vores søvn-vågen-cyklus, hormonproduktion og andre vitale funktioner. Eksponering for naturligt lys i løbet af dagen hjælper med at synkronisere vores døgnrytme, mens udsættelse for kunstigt lys om natten kan forstyrre det, hvilket fører til søvnforstyrrelser, humørforstyrrelser og andre sundhedsproblemer.
Se mere her

Lys der gør en forskel

Human centric lighting har vist sig at have en betydelig positiv indvirkning på folks sundhed og velvære og bliver stadig mere populær i en række forskellige miljøer. Efterhånden som vores forståelse af lysets indvirkning på menneskelig fysiologi og adfærd fortsætter med at udvikle sig, vil HCL sandsynligvis blive et endnu vigtigere aspekt af lysdesign i fremtiden. HCL kan hjælpe med at forbedre produktiviteten ved at give passende lysniveauer og farvetemperatur hele dagen. Dette kan hjælpe med at reducere træthed og øge årvågenhed, hvilket fører til bedre ydeevne.

HCL i Sundhedssektoren

Human centric lighting har vist sig at have en betydelig positiv indvirkning på folks sundhed og velvære og bliver stadig mere populær i en række forskellige miljøer. Efterhånden som vores forståelse af lysets indvirkning på menneskelig fysiologi og adfærd fortsætter med at udvikle sig, vil HCL sandsynligvis blive et endnu vigtigere aspekt af lysdesign i fremtiden. HCL kan hjælpe med at forbedre produktiviteten ved at give passende lysniveauer og farvetemperatur hele dagen. Dette kan hjælpe med at reducere træthed og øge årvågenhed, hvilket fører til bedre ydeevne.
Se flere referencer her

Styresystemet DALI

Solar bruger bl.a. styresystemet DALI (Digital Addressable Lighting Interface) til at styre døgnrytmelys/Human Centric Lighting. Med DALI har du som installatør mulighed for at kombinere både Control Gear – herunder standarder for LED-driver, farvestyring, lysdæmpere, relæmoduler, brand- og nødbelysning – og Control Device, uanset fabrikat, så længe udstyret overholder DALI-protokollen. Og med DALI DT8 har du mulighed for at styre lysintensitet, farve, farvetemperatur i én adresse.

CASE

Døgnrytmelys på demensafdeling

Nyt døgnrytmelys har gjort en kæmpe forskel på dette plejecenter for demente, der kan have problemer med at holde styr på dag og nat. Se, hvordan Jansson El og Solar sammen løste problemet.

Kan lys, der følger døgnet, forbedre livskvaliteten for demente? Helt bestemt, mente Plejecenter Lindegården, der var så overbeviste om projektet, at de kontaktede Jansson El. Og det blev startskuddet til en lysmæssig totalforvandling for både medarbejdere og beboere. Og ikke mindst en inspirerende fortælling om, hvordan en forholdsvis simpel installation af døgnrytmelys kan have en enorm effekt.

Demente har ofte forstyrret døgnrytme 
Lysstyring kan give store energimæssige besparelser, men det var slet ikke formålet for Lindegården. Det handlede udelukkende om at forbedre de demente beboeres livskvalitet.
"Når man har en demenssygdom, så kan man have svært ved at finde ud af, hvornår det er dag, og hvornår det er nat. Demente har desværre meget tit en forstyrret døgnrytme og har også meget svært ved at sove om natten", forklarer Birte Schelde, demensfaglig leder, Lindegården.

Træt lys hele dagen 
Der var ikke meget dagslys til at hjælpe de demente med at navigere i døgnrytmen på Lindegårdens fællesarealer. I enderne af plejecenterets gange er glasdørene spærret af med billeder, da for meget larm udefra forstyrrer beboerne. 
”Man havde kun et lysscenarie med gamle armaturer med fast farve. Man kunne ikke spille på hverken mængden af lys eller farverne. Så der var et træt lys over hele dagen, hvor man ikke havde nogen fornemmelse af, om klokken var 7 eller 13”, fortæller Torben Conradsen, der er belysningskonsulent hos Solar.

Torben Conradsen blev kontaktet af Jansson El, der ønskede hjælp med totalløsningen – hvordan skulle lyset styres, og hvilke armaturer skulle bruges? ”Vi vejledte Jansson El i, hvilke produkter de skulle bruge, og hvem der kunne lave programmeringen”, fortæller han.

Specialbyggede lysarmaturer til loftshuller 
Armaturerne skulle passe i de huller, der allerede var i Lindegårdens lofter, så derfor skulle de specialbygges. ”Hos Solar har vi en dansk leverandør, som laver lige præcis den løsning, der er brug for. På Lindegården sad der bl.a. 30 x 60 cm indbygningsarmaturer i forvejen, så vi skulle bygge noget, der passede til de huller”.

Lysets rytme
Døgnrytmelyset er indstillet sådan, at det tænder kl. 7 om morgenen med en varm gullig farve for at simulere solopgang. Herfra bliver lyset mere og mere hvidt op mod middagstid, indtil det når højeste farvetemperatur på 6000 Kelvin og 100 % lysstyrke. Herfra daler lysprocenten støt indtil kl. 22.30, hvor lyset slukkes.

Har vi fået ovenlys? 
Lysstyringen på Lindegård består af 4 enkle indstillinger:
• Automatisk. Lyset ændrer sig i takt med døgnet
• Rengøring. 100 % lysstyrke, 4000 Kelvin
• Hygge/aften. 30 % lysstyrke, varm, gullig farve
• Sluk. Al lys slukkes

Og at dømme efter reaktionerne, har den nye belysning været en stor succes. ”Ret hurtigt efter, vi havde fået det sat op, siger både personale og pårørende: ”Har vi fået ovenlys?” Og det kan jeg godt forholde mig til i de to afdelinger – men det er lidt pudsigt, at der er et sted i huset med to etager, og at vi også skulle kunne få ovenlys i en stueetage. Det synes jeg er imponerende”, slutter Birte Schelde med et smil.

"Vores medarbejdere siger, at det er et meget rarere lys at arbejde i. Flere har spurgt, om vi har fået ovenlysvinduer. Og så oplever personalet også lysets gavnlige effekt på beboerne."

- Birte Schelde, demensfaglig leder, Lindegården Vejle