Slet eller gem ordrekladde

Fastbox er ikke tilgængelig

{{cart.Info.Name}}

Vil du gemme eller slette din indkøbskurv?

Vi søger en jeg-laver-løn-med-talforståelse-og-fortrolighed Løn- og personaleassistent

Ansøg senest: 03-04-2023    ·   Lokation: Vejen

Vil du være en del af en solid dansk virksomhed? Har du lyst til at arbejde med lønadministration for ca. 900 medarbejdere – både timelønnede og funktionærer?  Er du struktureret, og trives du med at vide, hvilke opgaver du skal løse i morgen, ligesom du også klarer uforudsete opgaver? Er du vant til at håndtere fortrolige opgaver? Så er du måske Solars nye løn- og personaleassistent.

Dine ansvarsområder
Dine primære opgaver vil ligge indenfor afregning af løn og benefits samt andre ad hoc opgaver for de omkring 900 danske medarbejdere. Vi skal selvfølgelig lave korrekt løn hver eneste måned til samtlige medarbejdere, og det skal være til tiden – så du skal kunne bevare det store overblik, selv om vi har travlt.

Du vil have en stor kontaktflade internt i organisationen, da vi hver dag får henvendelser fra ledere og medarbejdere omkring alt fra løn, overenskomst, lovgivning, orlov, sygerefusioner, pensionsafregning og tidsregistrering. Ved behov understøtter du også organisationen med mindre analyser og statistikker indenfor området. Der arbejdes primært indenfor Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

Der vil selvfølgelig være en grundig oplæring inden du bliver ansvarlig for dine egne faste opgaver.

Dine kvalifikationer
Du skal kunne arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag. Når vi laver løn og andre afregninger, er det vigtigt, at du er meget opmærksom på detaljer. Derudover skal du være imødekommende overfor de medarbejdere og ledere, som har brug for vores hjælp og sparring.

Hvis du har erfaring med de beskrevne ansvarsområder og opgaver, er det naturligvis et plus – men det vigtigste for os er, at du gerne vil arbejde på et lønkontor, og at du trives med både fortrolige opgaver og rutineopgaver. Derudover har vi følgende forventninger:

  • Du har godt humør og gåpåmod
  • Du sætter en ære i at levere høj kvalitet til aftalt tid, og du trives med at have faste deadlines
  • Du evner både at arbejde selvstændigt med dine opgaver og samtidig indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger
  • Måske er du uddannet indenfor økonomi og har arbejdet som bogholder eller regnskabsassistent? Eller måske har du en baggrund som advokat- eller revisorsekretær og er vant til at håndtere fortrolige og juridiske dokumenter, men ønsker at prøve lidt nyt?
  • Måske har du kendskab til Visma Løn, SuccessFactors, Promark eller SAP?
  • Du må meget gerne være god til Excel
  • Du skal kunne skrive og tale flydende dansk, og du skal ligeledes kunne skrive og tale engelsk på et fornuftigt niveau

Du vil få arbejdsplads på vores hovedkontor i Vejen og reference til afdelingslederen for Løn- og Personale. Vi er tre medarbejdere på lønkontoret, hvoraf du er den ene. Vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og hvor vi øver os i at hjælpe hinanden, så vi kan komme fornuftigt igennem ferie– og sygdomsperioder, selvom vi er et lille team.

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingslederen for løn og personale, Anette Kryger Buch på +45 76527062 for en uforpligtende snak.

Søg hurtigst muligt og senest den 03. april
Lyder dette som en spændende karrieremulighed? Så send din ansøgning allerede i dag, da vi behandler ansøgningerne løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Klik her for at læse mere om Solar og mød vores medarbejdere.
 

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicevirksomhed inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.