Solar søger en jeg-ved-hvad-kunderne-efterspørger Markedsansvarlig til VVS segmentet

Tilbage til ledige stillinger

Ansøg senest: 27-06-2017    ·   Lokation: Vejen

Vil du være med til at lede den strategiske og taktiske retning for den kommercielle markedsorganisation indenfor VVS-segmentet? Hvis svaret er ja, bliver du en del af vores markedsorganisation hos Solar i Vejen, hvor det vil være dit ansvar at udvikle markedsplaner, kampagner og andre aktiviteter i samarbejde med salgsorganisationen – og ikke mindst sikre eksekvering af disse. 

Hvad får du ansvaret for?

Du får ansvar for salg af serviceydelser, produkter og løsninger til VVS-segmentet. Gennem en handlingsorienteret og engageret indsats udbygger du positionen som den stærke samarbejdspartner for både kunder og leverandører.

Med et konstant fokus på markeds- og konkurrentsituationen skal du optimere salget til eksisterende og nye markedssegmenter. Du bliver ansvarlig for at igangsætte og deltage i strategiske tiltag samt eksekveringen af services, produktintroduktioner og forretningsprojekter - herunder prissætning, marketing m.v.

I hverdagen får du stor berøringsflade med organisationen og et tæt samarbejde med salgs-, sourcing- og markedsfunktionen. Du supporterer salgsfunktionen med prissætning samt håndtering af tilbudssager m.v. Du er ansvarlig for og igangsætter produktlanceringer og andre markedstiltag. Gennem planlægning skaber du sammenhæng mellem salgsforudsætninger og de ambitiøse mål.

Du får reference til markedschefen for VVS-segmentet.

Du er bindeleddet mellem salg og den øvrige forretning 

Med et højt drive trives du i en travl performanceorienteret hverdag, hvor du konstruktivt og selvstændigt håndterer alsidige opgaver. Du agerer proaktivt, læser markedet og kunderne, opsøger mulighederne og følger dine initiativer til dørs. Som person er du robust med god gennemslagskraft.

Som markedsansvarlig er du omdrejningspunktet og ansvarlig for mange interne og eksterne processer og fokuserer derfor på at skabe fremdrift gennem samarbejde, kommunikation og fælles mål.

Du er engageret og leverer kvalitet til tiden gennem målrettethed og en god prioritering. Med øje for de væsentlige detaljer arbejder du struktureret og analytisk med dine opgaver. Dit overblik og forretningsmæssige forståelse sikrer både kort- og langsigtede resultater.  

Dine kvalifikationer

Igennem en længere periode har du haft succes i en lignende stilling med markedsansvar og fokus på udvikling af såvel produktsortiment som markeder. Du har sandsynligvis en videregående teknisk og/eller kommerciel uddannelse.

Ansøg senest den 27. juni 2017   

Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt for dig, så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende – og vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål til jobbet eller Solar ?  

Kontakt markedschef Brian Ejman Jensen på 40 64 12 22.

Søg stillingen

Tilbage til ledige stillinger

Solar er en europæisk sourcing- og servicevirksomhed. Hos Solar ved vi, at vækst ikke kun kommer af hårdt arbejde og god timing, men også af modet og viljen til at sætte nye standarder. Som medarbejder i Solar kommer du i selskab med 3.000 initiativrige kolleger, der tror på, at tingene kan lade sig gøre, hvis man vil. Vi har 215.000 produkter på lager, og vi sælger kun unikke løsninger. Lige nu har vi brug for flere kolleger til at hjælpe os med at øge vores omsætning, der i 2016 var på DKK 11.072 mio. Hvis du også tror på at give kunderne det, de har brug for, og ikke kun det, de spørger om, så send os en ansøgning på www.solar.dk

Andre ledige stillinger

Intern sælger VVS - Vejen

Ansøg senest
23-07-2017
Lokation
Solar Danmark A/S, Vejen

Handelselev, salg - VVS

Ansøg senest
16-07-2017
Lokation
Solar Danmark A/S, Vejen