Vi søger en det-kan-jeg-sagtens-holde-styr-på Salgsassistent VVS - Servicecenter Aalborg

Tilbage til ledige stillinger

Ansøg senest: 30-04-2017    ·   Lokation: Aalborg

Vil du være en del af et stærkt og dynamisk servicecenter-team? Hvis svaret er ja, så er stillingen som salgsassistent på VVS-produkter i Solar Danmarks servicecenter i Aalborg den rette udfordring for dig. Som salgsassistent har du en udadvendt og central rolle i servicecentret. For dig er god kundeservice en naturlig del af din profil, og du er i besiddelse af et oprigtigt ønske om at dele ud af din viden. 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder   

Arbejdet består af salg og vejledning til professionelle installatører i vores servicecenter. Sammen med teamet er du med til at sikre, at butikken er salgsklar og præsentabel. Det betyder i praksis, at du får medansvar for VVS-sortimentet i servicecentret. Du vil indgå i et samarbejde med Solars interne og eksterne sælgere, og du vil være en naturlig backup i forhold til ordrehåndtering og tilbudsgivning. 

Kvalifikationer   

For at få succes i jobbet har du en baggrund inden for VVS-branchen, fx som håndværker fra grossistleddet eller lignende, og du har kendskab til butiksekspedition og telefonsalg. Vi forventer, at du håndterer IT på brugerniveau.

Det falder dig naturligt at have kunden i fokus og gøre, hvad du kan for at skabe værdi for kunden. Du er pålidelig og engageret i et travlt arbejdsmiljø og agerer altid serviceorienteret over for såvel kunder som kolleger.  Din indstilling og personlighed er vigtig for os, samt at du er er nysgerrig og god til at finde løsninger. 

Du vil blive en del af et ungt team, der har en åben og uformel omgangstone. Vi lægger vægt på samarbejde, at du er kvalitetsbevidst og formår at bevare overblikket – også når vi har travlt. 

Du skal også være indstillet på, at der vil være perioder med faglig VVS-afløsning i vores servicecenter i Aarhus.

Ansøg senest den 30. april 2017  

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.   

Spørgsmål til jobbet eller Solar?   

Kontakt daglig leder i servicecenter Aalborg Allan Bjørn på 76 52 77 09. 

Søg stillingen

Tilbage til ledige stillinger

Solar er en europæisk sourcing- og servicevirksomhed. Vi elsker folk, der kan holde hovedet koldt, og vores succes er afhængig af medarbejdere, der kan holde styr på tusindvis af produkter. Som medarbejder i Solar kommer du i selskab med 3.000 initiativrige kollegaer, der tror på, at tingene kan lade sig gøre, hvis man vil. Vi har 215.000 produkter på lager, og vi sælger kun unikke løsninger. Lige nu har vi brug for flere kollegaer til at hjælpe os med at øge vores omsætning, der i 2016 var på DKK 11.072 mio. kr. Hvis du også tror på at give kunderne det, de har brug for og ikke kun det, de spørger om, så send os en ansøgning på www.solar.dk

Andre ledige stillinger

Ferieafløsere til centrallageret

Ansøg senest
21-05-2017
Lokation
Solar Danmark A/S, Vejen

Lagermedarbejdere til centrallageret

Ansøg senest
14-05-2017
Lokation
Solar Danmark A/S, Vejen