Vi skal turde at gå nye veje. Ellers bliver vi langsomt men sikkert kørt over

Han blev en del af Solars direktion som 30-årig. I dag står han i spidsen for 3000 medarbejdere fordelt på fem lande. Mød Jens Andersen, der ifølge drømmen skulle være dyrlæge, takker nej til solferier og bruger tid på kunden frem for kontoret.  

Når du møder ham på gangen, er det kun det afdæmpede jakkesæt, der afslører, hvem han er. Han hilser på alle ved navn, snakker med folk i kantinen og danser til firmafesterne. 

- Folk kan godt virke lidt tilbageholdende, når de møder mig. Men jeg er jo stadig bare én ud af vores 3000 medarbejdere. 

Selvom Jens Andersen er CEO for Solar, så bestræber han sig på at være autentisk og uformel. For det er jo trods alt håndværkere, vi handler med, pointerer han.  

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er noget særligt. Man skal være den, man er. Og det er der plads til i Solar.  

Det er også en af grundene til, at han har været i virksomheden i over 20 år. Han begyndte som økonomichef i 1998, men allerede inden for det første år skete der store forandringer.  

- På et bestyrelsesmøde fik jeg at vide, at jeg skulle gå uden for døren. Og der blev det så besluttet, at jeg skulle være en del af direktionen, fortæller han. 

Fra revisor til CEO 
Godt 10 år efter gik turen til Tyskland, hvor Jens blev Geschäftsführer for den daværende Solar-forretning. 

- Det tog mig ikke lang tid at sige ja til den udfordring. Sådan er det generelt med mig.

Her lærte han meget om kulturforskelle og at store ændringer kræver mod. Erfaring, som han kunne tage med tilbage i 2012, da han blev landechef for Danmark. 

- Målet har altid været at gøre en forskel – ikke at blive CEO. Jeg er kommet hertil, hvor jeg er i dag, fordi jeg har været flittig og ydmyg. Og fordi nogen har troet på mig og givet mig muligheder, som jeg har levet op til. 

Derfor giver han også sine egne medarbejdere meget ansvar, så de ikke ”tørrer ud,” som han siger. For det er vigtigt at acceptere, at der er nogle ting man kan, og nogle ting man skal lade andre om.

Business og barnebarn 
Selvom der står CEO på visitkortet, så er Jens stadig landechef for Danmark. Og det kan være svært at forstå, hvordan to så krævende jobs kan forenes. 

- Det handler om at stille det rigtige hold. Jeg stoler meget på de folk omkring mig, og jeg har stor tillid til, at de er kompetente og kan klare opgaverne uden mig.

Men med sene møder og mange rejsedage er det også vigtigt at have et godt team på hjemmefronten. 

- Jeg har en god hustru, som altid har bakket mig op og været klar til at tage den store arbejdsbyrde derhjemme. Så hende holder jeg godt fast i, smiler han. 

Selvom arbejde og fritid ofte smelter sammen, så fylder fitness, jagt og to store børn også noget i hans liv – og så har han fået en helt ny titel som morfar. 

- Det der med solferie og liggestol i flere uger er ikke mig. Jeg er altid lidt på arbejde, og sådan har jeg det faktisk bedst, siger han og fortsætter:    

-  Hvis ikke jeg skulle brænde for jobbet, hvem skulle så?

Mellemleddet er truet
Selvom drømmen egentlig var at blive dyrlæge, så har der altid været talt meget om det at drive en god forretning i barndomshjemmet i Vejle. Hans far var vognmand, og det har lært den nuværende CEO at tænke selvstændigt. 

- Jeg har mange ideer og kan godt blive lidt skræmt af store analyser. Hellere 80 procent i mål end 100 procent perfekt. 

Rastløsheden mærker han også i arbejdsdagen, hvor han bruger mere tid ude at huset end på sit kontor. 

- Det er vigtigt at komme ud og tale med kunder og leverandører. Det er dem, der er med til at flytte os. 

Ideen til Fastbox opstod eksempelvis, fordi en kunde stod med en udfordring, som Solar kunne finde en løsning på.

- Vi skal ikke bare flytte varer fra A til B, for så eksisterer vi ikke i fremtiden. Vi skal lægge viden oveni. 

Men det kræver noget særligt, når en virksomhed har været en del af markedet i 100 år.  

- Vi bliver nødt til at have et større mod, end hvad vi historisk har haft. For Solar vil være relevant i fremtiden, hvis vi kan skabe værdi og effektivitet. Men det kræver, at vi tør at gå nye veje. For ellers bliver vi langsomt men sikkert kørt over.