Salgschef Bjarne Tarp: Vi skal ikke hjem. Vi skal videre

Efter 21 år hos Solar i tre vidt forskellige stillinger, er Bjarne Tarp stadig drevet af sit mod. Modet til at arbejde med nye markeder. Modet til at inddele industriforretningen på en ny måde. Og modet til at turde sammen med Solar. 

Det startede med en fascination. Fascinationen af teknik. Hvordan små og store motorer hænger sammen. Hvordan komplekse og voldsomme anlæg fungerer, og hvordan alle rør og ventiler er afhængige af timing og koordinering. 

Bjarnes første job som nyuddannet elinstallatør og stærkstrømstekniker var derfor også meget teknisk, da han blev ansat som projektleder hos Tjæreborg Industri. Her arbejdede han med decentrale kraftvarmeværker og skibsmotorer. 

Men allerede under uddannelsen vidste han, at han ville arbejde for en stor grossist. For som han siger, så var det stedet, hvis man ville være med på beatet. 

- Det var dét, alle snakkede om på skolen. Det var her, man kunne udvikle sig bedst teknisk og få en stor viden om nye produkter og teknologier. 

I 1997 søgte han derfor et job som industritekniker hos Solar. Pludselig sad han på kontor, arbejdede med industrimateriel, lærte om leverandørpolitikker og fik et indgående kendskab til driften. 

Uden at have nogen som helst erfaring med salg, blev han efter 10 år tilbudt en stilling som salgsingeniør inden for industri. 

- Det handlede pludselig om kroner og ører. Før havde jeg fokus på at lave tekniske løsninger, uden at skulle tænke på, at der efterfølgende kom en regning.

Jeg havde heldigvis gode kollegaer, der lærte mig, hvad jeg skulle sige, og hvad jeg ikke skulle sige, fortæller han.

Fik tilbudt chefstilling
Bjarne havde været salgsingeniør under et år, da han modtog et opkald fra en direktør i Solar. Her var spørgsmålet, om han var klar til et nyt job. 

- Da jeg lagde på, anede jeg ikke, hvilket job der var tale om, men jeg sagde ja. To uger efter var jeg til møde på direktørens kontor, hvor jeg fik at vide, at det var som chef for Offshore, og at jeg skulle starte om fredagen, fortæller han. 

Han startede om fredagen og tog imod to nye medarbejdere om mandagen. Der var ingen sidemandsoplæring, og han gik bare i gang, læste en masse bøger og sugede al den læring til sig fra afdelingen, som han kunne. 

- Jeg har ikke altid indgående kendskab til tingene, men jeg træffer beslutninger ud fra den viden, jeg har. Til tider betyder det også, at jeg får en over næsen. Når det sker, er feedbacken stadig positiv, og der bliver fokuseret på, hvad der skal gøres anderledes næste gang, siger han. 

Tænker over, hvordan han selv vil behandles
Bjarne har ni ansatte i afdelingen Offshore & Marine, og han behandler de ansatte, som han selv vil behandles. Alle er derfor fælles om afdelingen, men rollerne er definerede. Det giver en åben og ærlig atmosfære, hvor alle gerne skulle turde give deres mening til kende – også til de, der rent faktisk kan gøre noget ved det. 

- For mig er det en god dag, hvis jeg kan se, at en medarbejder går hjem med et smil på læben og følelsen af at have gjort en forskel. Det betyder, at jeg har udført mit job godt nok, siger han. 

Der er i afdelingen altid fokus på at styrke forretningen og ikke stå stille. Lige nu arbejdes der på at inddele industriforretningen i vertikaler i stedet for landegrænser, så ressourcer og samarbejde på tværs af landegrænser fremover kan blive udnyttet bedre. Derudover skal alle centrallagre datasammenlægges, så samtlige produkter bliver synlige og mere tilgængelige for kunderne.  

- Det er en vigtig og vildt spændende rejse. Det er den, der kommer til at betale gildet og sikre, at Solar bliver valgt af kunderne, siger han.

Pusterum og foreningsarbejde
Jobbet som afdelingschef er det længste job, Bjarne har haft, og hver morgen er han glad for at køre på arbejde - men han er også glad for at køre fra arbejde og hjem til skovejendommen ved Karlsgårde Sø, hvor han bor med sin kone og tre sønner. 

Fritid og natur hænger uløseligt sammen for ham, og hver dag skal han ud, hvor der er højt til loftet og plads til ikke at skulle forholde sig til noget.  

Det samme gør sig gældende for den interesse, der flyttede ind i garagen i 1988. Det er siden blevet til mange søndagsture og sorte fingre, men nu handler det om andet end det.  

- Motorcykeltid er far og søn tid. Så kører vi 20 km. væk, får en is eller ser en solnedgang. Det er en sidegevinst, at jeg kun kan have én med, for så kan vi få snakket ordentligt sammen om problemer og ting, der fylder i hverdagen, siger han. 

Samtale og initiativ betyder også noget, når han som formand for landsbyens friskoleforening kæmper for at få en ny skole til byen. Eller når han som næstformand i udviklingsrådet i Varde Kommune forsøger at sætte sit præg på fremtiden.  

- Jeg ser det som en samfundspligt, at hvis man har viljen til at ændre noget og har holdninger, så skal man gå ind i det og gøre noget ved det. Ellers skal man tie stille, siger han.