Elev i Solar
Hvis du har spørgsmål omkring dine muligheder for en karriere i Solar eller ønsker en elevplads, så tag endelig kontakt til os. Du er også meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning om praktik eller elevplads.

Hvad kan man forvente af os som elevplads?
Som elevplads ønsker vi at give de bedste forudsætninger for vores elever. Du vil få nogle skønne kollegaer som altid står klar til at hjælpe og dele ud af deres viden.
Som elev i Solar vil man opleve at blive stillet varierende opgaver. Hvis du selv har forslag og ønsker til noget du vil prøve af i din elevtid, så lytter vi til dig og er åbne for nye idéer.
Til din afsluttende fagprøve er vi med dig hele vejen, fra valg af emne, faglig sparring undervejs og til den afsluttende eksamen.
I 2021 fastansatte vi alle vores udlærte elever. Vi vil simpelthen ikke af med dem igen.
Hvad forventer vi af dig som elev?
Vi forventer at du brænder for faget, har lyst til at lære, er moden og mødestabil, da vi gradvist giver dig mere ansvar og selvstændige arbejdsområder.
Vi ønsker at give dig de bedste forudsætninger og gøre dig eftertragtet i dit videre arbejdsliv, men det kræver selvfølgelig også noget af dig.
Hvilke elever søger vi?
Vi søger mange forskellige elever med hver deres kompetencer inden for IT, Data, Offshore, El, VVS, Lager & Logistik.
Mød vores elever
Hør Kamilla, Oliver og Sara fortælle hvorfor du bør overveje at vælge Solar som din læreplads.

Følg os på Instagram
Vidste du at vi har en Instagram-profil?
Den hedder @solarindefra og drives af vores elever. Den giver dig mulighed for at se, hvad der sker bag kulisserne i Solar.
Send os en ansøgning i dag og måske er det dig, der fortæller vores følgere om spændende events og nye elever næste år.
Handelselev Oliver Chabert deltog i Verdens Vildeste Brobyggere

Verdens Vildeste Brobyggere er en brobygningskonkurrence, hvor tre hold af landets bedste lærlinge og studerende skal dyste om at bygge 12-18 meter lange broer over en kanal. I 2023 var det C.W. Obels Kanal i Aalborg. Konkurrencen foregår på tid, foran rullende kameraer, tusindvis af mennesker og et benhårdt dommerpanel af nogle af landets mest erfarne brobyggere.
Det var første gang, at der var handelselever med i projektet, og handelselev (el) Oliver Chabert repræsenterede Solar.
Gennem flere måneder har lærlinge fra forskellige fag arbejdet med at designe og bygge en bro, der skulle samles på bare 7 timer.
Til finalen summede det ved C.W. Obels kanal med besøgende, musik til arbejdet, højt humør, godt samarbejde og koncentration til det sidste.
Desværre vandt Team Oliver ikke, men de fik så meget andet med i bagagen gennem forløbet.
Vi støtter op om projektet for at være med til at vise, hvor meget erhvervsuddannelserne kan bruges til. Og at handelsuddannelsen var med i år, gør det bare endnu mere attraktivt at vælge den karrierevej.
Mød vores SAP-folk
Fra varemodtagelse til SAP-specialist
Nye SAP-trainees
En del af DI Lærepladsfællesskab
Vi vil gerne gøre en forskel indenfor lærlinge- og elevområdet, og vi er derfor via DI medlem af et fællesskab for virksomheder, der uddanner lærlinge og elever. DI Lærepladsfællesskabet har lavet en video, der giver os mulighed for at vise et glimt af hverdagen som elev, blandt andet i Solar. Vi ved, at det hver dag kræver en indsats af alle medarbejdere, at vi uddanner elever, og vi bliver særligt stolte når en elev fortsætter deres karriere hos os efter endt uddannelse.