Slet eller gem ordrekladde

Fastbox er ikke tilgængelig

{{cart.Info.Name}}

Vil du gemme eller slette din indkøbskurv?

Diversitet gør en forskel

Diversitet giver bedre resultater og flere talenter

/globalassets/images/hr-and-employees/robert-and-louise-1200x1200.jpg

Teams med begge køn giver en bedre balance og flere talenter. Det har man erfaret i Solars industri-team. Hvis man skal tiltrække flere kvinder til mandsdominerede jobs, kræver det nye måder at tænke på.

”Det handler ikke om at ansætte de bedst kvalificerede – det handler om at ansætte de mest kvalificerede talenter,” siger Robert Nord. Han er leder for OEM (Original Equipment Manufacturer) Industrisalgsafdelingen i Solar. Hans team består af 1/3 kvinder – som endda er topsælgere – i et forretningsområde, der ellers ofte varetages af mænd. Robert har en passion for at sikre diversitet i alle sammenhænge – både privat og i sit arbejde: "Det har altid været en hjertesag for mig. Min mor var et viljestærkt menneske og var en stor rollemodel for mig. Jeg har to døtre, så for at skabe en bedre verden for dem, er jeg nødt til at være med til at ændre samfundet, lidt efter lidt."

Bedre balance

Det er Roberts erfaring, at når der kommer kvinder ind i en ren mandeafdeling, så ændrer rummet sig. Der kommer en anden dagsorden, som bidrager til diskussionen og giver mere balance og bedre resultater. Han mener ikke, at vi får diversitet, hvis vi er for ens. Dynamikken og resultaterne er bedre, hvis vi tænker og handler forskelligt, tænker ud af boksen og finder nye veje. Men det er et langsigtet projekt at få diversitet i en virksomhed, og det kræver, at vi tager ansvar.

Louise Henriksson er Account Manager i Roberts team, og ligesom han drives hun af passion for sit arbejde. Hun startede i Industrisalg i september 2021, efter at Robert havde opfordret hende til at sende en ansøgning. Hun har altid elsket den direkte kontakt med kunderne i salgsarbejdet: "Det at hjælpe kunderne med deres udfordringer og bidrage til, at de kan vækste, er det, jeg elsker allermest. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker."

Diversitet gør en forskel

Hun oplever, at fordelen ved at arbejde i et team med både mænd og kvinder er, at man får flere synspunkter, fordi mænd og kvinder handler og tænker forskelligt. For kunden gør det også en forskel. Tonefaldet ændrer sig, og de sædvanlige måder at interagere på ændres ofte for en mere høflig og professionel måde at arbejde sammen på. "Det hele handler om at have en god forbindelse med kunden og sørge for, at de føler sig godt tilpas," siger Louise. "Jeg kan godt lide mit job hos Solar, fordi der er en stor grad af frihed til at tilrettelægge mit eget arbejde, og der er god hjælp og støtte fra teamet." Hendes råd til andre er, at den bedste måde at lære på er bare at prøve. "Man falder måske nogle gange, men så rejser man sig og lærer," siger hun.

Ansæt din efterfølger

"Uanset om du ansætter en mand eller en kvinde, så handler det om personens ambitioner og kvaliteter," siger Robert. "Jeg har et motto: 'Ansæt din egen efterfølger'. Som leder skal du udvikle de talenter, du har, og sikre at de stadigt er engagerede og bliver i virksomheden. Kvinder er underudnyttede talenter, men regn ikke med, at de selv søger jobbet. Man er nødt til selv at finde nye måder at opspore kandidater."

Uddan lederne

Louise er enig: "For at tiltrække flere kvinder i de traditionelt mandsdominerede jobs, skal vi uddanne de ansættende ledere i virksomhederne, så de lærer at bruge deres personlige netværk til at identificere relevante kandidater. Fremhæv de bløde værdier i jobbet og virksomheden – allerede i jobannoncen. Det er vigtigt for kvinder. Fokusér på personligheden og mennesket – det er den vigtigste del. Resten kan læres."

 

Vi stræber efter diversitet

I Solar tror vi på, at diversitet på arbejdspladsen giver mulighed for flere idéer og bedre processer. En mangfoldighed af talenter giver en bredere vifte af færdigheder, erfaringer og perspektiver, og det øger potentialet for større produktivitet og kreativitet. Derfor er vores primære mål inden for diversitet i Solar at stræbe mod 25 procent af kvinder i vores topledelse inden for 2025 med det formål at gøre os til en endnu stærkere virksomhed i fremtiden.