Solar styrker konkurrenceevnen hos Scanel International A/S

NEWS 28. august, 2018

For virksomheder i forsyningskæden til havvindmøller er evnen til at overholde tidsplanen én af de allervigtigste egenskaber. Ifølge danske Scanel International A/S, som blandt andet laver elektriske installationer til offshore-industrien i mere end 30 lande, har selv små overskridelser i tidsplanen store konsekvenser for indtjeningen. 

”Vores forretning handler om at kunne levere et ordentligt produkt inden for en meget stram tidsplan. Det kan vi kun, hvis alt vedrørende ordrer og levering af vores komponenter er 100 procent på plads. Der må ikke være fejl i bestillingen, leverancerne, materialerne, og vores underleverandører må for alt i verden ikke overskride leveringstidspunktet. Det er simpelthen en grundsten for vores virksomhed,” udtaler Gert Balling, COO i Scanel International A/S.

Scanel International A/S varetager mange forskelligartede produktionsopgaver for offshorebranchens største virksomheder. For eksempel monterer virksomheden elektriske komponenter på de kritiske transition pieces, TP’er, som er den del, der forbinder selve havvindmøllen til fundamentet. Netop produktionen af TP’er foregår i en serieproduktion, hvor materialer skal leveres, forberedes og monteres inden for en stram tidsplan. Overskrides tidsplanen, kan prisen på projektet stige markant, og dermed risikerer virksomheden bøder, reklamationer, garantisager og så videre.

”For os handler det derfor om, at gøre processen så lean som mulig. Vi har derfor valgt Solar som partner på sourcingområdet. De har den bedste leveringsevne, så vi altid har de rigtige materialer på det helt rigtige tidspunkt. Det giver os bedre indtjening og konkurrenceevne,” siger Gert Balling.

Scanel International A/S blev grundlagt i 1991 og har hovedkontor i Frederikshavn. Scanel International A/S beskæftiger ca. 300 ansatte.

 

+45 40641238

Bjarne TarpSales Manager