Da medarbejderne mødte ind på arbejde efter lanceringen af Elcors nye brandlancering i september 2024, ventede der mere end blot et nyt navn på bygningerne. På tværs af koncernens lokationer skulle medarbejderne også have nyt arbejdstøj, med samme logo og samme visuelle identitet.
Bag kulissen lå adskillige måneders planlægning, koordinering og tæt samarbejde mellem Elcor, Solar og Mascot. Mere end 1.100 medarbejdere fordelt på Danmark, Norge, Sverige, Polen og Litauen fik tilbudt nyt arbejdstøj gennem én fælles løsning.
Resultatet blev en digital arbejdsbeklædningsløsning baseret på Mascot Smart Store, som i dag håndterer bestilling, administration og levering af arbejdstøj på tværs af hele koncernen.
For Nordens største eltavleproducent Elcor blev projektet langt mere end blot et skift til nyt arbejdstøj. Det blev en vigtig del af processen med at samle flere virksomheder under én ny fælles identitet.
”Vi skulle skabe et fællesskab på tværs af organisationen. Da jeg mødte ind den første mandag efter lanceringen og kunne se medarbejderne gå rundt i deres nye Elcor-arbejdstøj, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at smile. Det var første gang, man kunne se, at vi var blevet én virksomhed”, siger Ulla Damhøj, som er HR Coordinator hos Elcor.
Elcor blev etableret som fælles brand efter en omfattende sammenlægning af flere virksomheder med stærke lokale identiteter og mange års historie bag sig. For virksomhederne Eegholm, Automatik Syd og TC Elkas, som var velkendte navne på markedet, blev rebrandingen derfor en stor forandring både internt og eksternt.
Samtidig blev det hurtigt tydeligt, at arbejdstøjet spillede en vigtig rolle i processen. Alle medarbejdere skulle fremstå som en del af samme virksomhed, uanset om de arbejdede i Sønderborg, Randers, Norge Sverige, Polen eller Lithauen. Derfor begyndte Elcor at undersøge mulighederne for en løsning, der kunne understøtte både den nye identitet og virksomhedens internationale struktur, og valget faldt på Mascot Smart Store gennem Solar.
”Vi havde tidligere været i dialog med Solar om Mascot Smartstore-løsningen, men på det tidspunkt var vi meget tilfredse med vores nuværende leverandør. Men da vi stod over for rebranding og skulle finde en løsning til flere lande, blev situationen en helt anden. Her gav det pludselig rigtig god mening at tænke mere langsigtet”, forklarer Ulla Damhøj.
Det var afgørende, at løsningen fungerede på tværs af landegrænser og samtidig gav medarbejderne en enkel brugeroplevelse.



Direkte levering sparer tid
En anden væsentlig fordel er den logistiske håndtering. Når en ordre er godkendt af en lokal administrator, sendes arbejdstøjet direkte til den enkelte medarbejder. Det eliminerer en række manuelle processer, som tidligere krævede både lagerplads og administration.
”Før modtog vi store leverancer, som skulle sorteres og fordeles internt. Nu kommer tøjet direkte til den medarbejder, der har bestilt det. Det sparer os for rigtig meget håndtering og frigiver tid til andre opgaver”, forklarer Ulla Damhøj.
Peter Bøgevald Larsen peger desuden på, at den digitale proces har været afgørende for at kunne håndtere en organisation af Elcors størrelse;
”Alt kører digitalt, og det fungerer effektivt. Samtidig kræver det naturligvis også en tæt support og sparring at implementere en løsning til en virksomhed med 1.100 medarbejdere fordelt på flere lande.
Bæredygtighed er blevet en del af beslutningen
For Elcor spiller bæredygtighed en stadig større rolle i de daglige beslutninger, og det gælder også arbejdstøj. Arbejdsbeklædning indgår nemlig som en del af virksomhedens klimaregnskab, og derfor er det vigtigt at kunne dokumentere både forbrug og miljøpåvirkning.
”Hvis vi bestiller mere arbejdstøj, end vi har behov for, så påvirker det også vores klimaregnskab. Derfor er det vigtigt for os at have kontrol over forbruget og sikre, at vi ikke køber mere, end der er behov for”, siger Ulla Damhøj.
Her ser Elcor en klar styrke i samarbejdet med Solar og Mascot.
”Mascot Smart Store understøtter netop Elcors grønne profil gennem Mascots miljødokumentation og indsigt i produkternes miljøaftryk. Det er et område, som fylder mere og mere hos vores kunder, og som derfor også får større betydning fremadrettet”, siger Peter Bøgevald Larsen.
For Elcor er konklusionen klar. Det, der begyndte som et projekt om nyt arbejdstøj, udviklede sig til et vigtigt værktøj i arbejdet med at samle koncernen.
”Vi har fået en løsning, der fungerer på tværs af lande, sprog og lokationer. Medarbejderne er glade for den, og vi har fået en langt mere effektiv håndtering af arbejdstøjet. Det har været en stor opgave, men det har været det hele værd”, konkluderer Ulla Damhøj.

Køber du arbejdstøj med logo via Solar, kan dine medarbejdere lave deres bestillinger i MASCOTs digitale butik, SmartStore. Her får dine medarbejdere 24/7-adgang til et sortiment bestemt af dig. Tøjet bestilles med få klik og sendes i individuelle pakker til den enkelte medarbejder.