Case: Tafjord Connect

For Tafjord Connect er pris og leveringssikkerhed to kritiske faktorer ved valg af samarbejdspartner.

Som norsk fiberudvikler vil Tafjord Connect opgradere de digitale motorveje i både by- og landområder.

Det betyder, at man ikke behøver at bo i en by for at opleve fordelene ved lynhurtigt internet.

Tafjord Connect har beskæftiget sig med fiberudbygningen i Norge i over 15 år og er markedsleder på sit område med 25.000 fiberkunder. De lægger fiber året rundt med en naturlig højsæson fra april/maj og året ud.

- Der er gjort meget, når det kommer til fiberudvikling, men vi har stadig et vigtigt arbejde at udføre, siger Jostein Talstad. Den erfarne seniorkonsulent i Tafjord Connect føler, at han og hans kolleger gør et vigtigt arbejde i samfundet.

- Når vi udvikler et område, får vi de fleste med i det relevante område. Nu forsøger vi at få dem med, der ikke kom med i første runde, og arbejder på at udbygge det i allerede udviklede områder, så endnu flere får glæden af de muligheder, fiber giver. Derudover henvender vi os til sommerhuse og virksomheder, siger han.

For at optimere fiberudviklingen og holde omkostningerne nede, er virksomheden helt afhængig af at have de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt. Levering af materialer er ofte nødvendig til næste dag.

Tafjord Connect har i samarbejde med Solar udarbejdet en liste med 140 produkter, som er helt essentielle, når det kommer til udlægning af fiber til private, offentlige kunder og virksomheder.

- Vi taler om volumenprodukter som fiberkabler, samledåser og rør. Vi samarbejder med tre entreprenører, som trækker på den aftale, vi har med Solar. Listen over produkter er levende, og opdateringer sker hele tiden. Samtidig er det vigtigt for os at have fuld kontrol over, hvilke produkter der bruges; fiberkablerne skal holde i lang, lang tid. Hvis vi skal holde driftsomkostningerne nede, er det vigtigt for os at vælge det rigtige materiel, forklarer Jostein Talstad.

Han sætter pris på Solars aktive forvaltning, og fortsætter:
- Når der kommer nye produkter på markedet, som er bedre, billigere og med samme kvalitet, så er det meget vigtigt for os at få kendskab til dette. Her er Solars specialister en stor hjælp. Det hjælper os med at holde omkostningerne så lave som muligt og samtidig levere kvaliteten.

- Solar lever godt op til den aftale, vi har, og gør sit yderste for at levere. Jeg er meget glad for de personer, jeg arbejder med hos Solar. Vi spiller på samme hold for at få alt til at fungere så godt som muligt, fortæller han.

Som fiberudvikler vil Tafjord Connect opgraderer de digitale motorveje i både by- og landområder. Det betyder, at du ikke behøver at bo i en by for at opleve fordelene ved lynhurtigt internet.

Talstad fortæller, at Tafjord Connect føler et socialt ansvar:
- Vi er optagede af at udvikle et godt basisnet, så vi kan binde landsbyer og byer sammen.

Talstad peger på et de norske udfordringer, hvor der både er lange afstande, men også udfordrende topografi:
- I den nye Fjordkommune har vi med omkring 2.500 indbyggere fuld fiberdækning. Alle fastboende, der ønsker fiber, uanset hvor de bor i kommunen, har fået adgang til fiber. Det er både kommunen og vi meget stolte af, siger han og fortsætter:
- Når vi lægger fiberkabler, vil de kunne opfylde fremtidens behov. Der er ikke noget, der går hurtigere end lyset. Det er udstyret i enderne af fiberkablerne, der bestemmer hastigheden på datatransmissionerne, siger Talstad.

I samarbejde med Telia er Tafjord Connect også involveret i en tidlig fase af 5G-udviklingen.
- Vi har leveret fiber til mange basestationer, der leverer 4G. Nu skal vi i gang med at opgradere til 5G. For at sikre en god 5G-dækning er du afhængig af, at der er nok basestationer. Vi hjælper med at opgradere – du får ikke 5G-dækning på din mobil uden fiber til basestationerne.

Ud over telekommunikation indgår vandkraft, energigenvinding og elnet som forretningsområder i TAFJORD-gruppen, forklarer Talstad.

Han mener, at det lokale tilhørsforhold er en vigtig konkurrencefordel:
- Der er hård konkurrence på markedet, men vi ser, at mange af vores kunder sætter pris på vores lokale tilhørsforhold, og tilgængelighed er vigtigt for kunderne. Vi giver noget tilbage til lokalsamfundet, og det er nemt at komme i kontakt med os både gennem vores kundecenter og ved fysisk fremmøde, hvis det er nødvendigt.

/globalassets/shared/business-areas/industry/infrastructure/tafjord1_500x700.jpg
/globalassets/shared/business-areas/industry/infrastructure/tafjord2_500x700.jpg
/globalassets/shared/business-areas/industry/infrastructure/tafjord3_500x700.jpg
/globalassets/shared/business-areas/industry/infrastructure/tafjord4_500x700.jpg