Iværksætter, importør, producent, leverandør, grossist… - og nu sourcing- og servicevirksomhed.
Den 17. maj 2019 fyldte Solar 100 år. Igennem tiden har vi flere gange skiftet rolle i værdikæden. Kendetegnende for Solar gennem alle årene er, at vi har haft modet til opsøge ukendt land og aldrig været bange for at udfordre vores kunder for at skabe et nyt marked.
Vi markerede jubilæet i hele 2019 gennem fortællingen om Solars forandringsskabende rolle. Helt konkret udgav vi en artikelserie, hvor vi lavede nedslagspunkter hver måned.
I artikelserien satte vi fokus på højdepunkter i Solars historie, hvor vi har drejet ind på en ny vej og foretaget et større skift i vores forretning. Det kunne for eksempel være radioproduktion, lampeproduktion, udvikling af nye forretningsområder eller indtagelse af et nyt geografisk marked.