Solceller på villa skærer halvdelen af elregningen
Birger Nielsen og familien på i alt fem personer har sat 22 solcellepaneler på taget, der leverer strøm til husstanden.
Birger Nielsen og familien på i alt fem personer har sat 22 solcellepaneler på taget, der leverer strøm til husstanden – og til elnettet, når solen producerer mere el end familien bruger. I alt regner han med at skære halvdelen af sin elregning, der er på mellem 8.000 og 9.000 kWh årligt.
Midt i august blev eternittaget mod sydvest delvist dækket af solceller, og den første måned anlægget har været i drift, har elproduktionen fra taget dækket cirka halvdelen af elforbruget i huset – og det på trods af, at mange husker august som mere regnfuld end fuld af solskin. Efter en måneds drift er status, at der er købt 579kWh, mens der er solgt 323 kWh.
De nyeste målinger til og med november måned viser, at de 22 paneler på taget der i alt fylder en 25-30 m2 , fortsætter med at dække halvdelen af elforbruget trods de færre og færre dagtimer.
Det var et slidt oliefyr, der fik Birger Nielsen til at investere i et solcelleanlæg. For det gammel oliefyr var på nippet til at give op, og familien ønskede en fremtidssikret varmeforsyning til at afløse oliefyret. Det blev til en luft-til-vand varmepumpe, der kom til at afløse oliefyret og sådan en varmepumpe drives af el og derfor fik familien installeret solceller samtidigt. Der er intet vedligehold ved solcellerne.
Elinstallatør John Rømer Skovby fra Pedersen El A/S i Næstved har stået for installationen af solcelleanlægget, og han forklarer om køb og salg af el:
– Den første juli i år trådte en ny lov i kraft, der forpligter forsyningsselskaberne til at tage imod overskydende el fra private vedvarende energianlæg, der producerer op til 6 kW. Og de skal afregne det krone for krone, kWh for kWh. Så når solen skinner og Birger og hans familie ikke bruger meget el, så bliver deres el brugt af andre på nettet. Og de kan så gratis trække fra nettet, svarende til hvad de har leveret, når de er i underskud af egenproduceret el.
Der er investeret 135.000 kroner i solcelleanlægget og det er betalt tilbage efter 10 år – og derefter ser familien frem til mindst 15 års gratis el.
Staten giver op til 20.000 kroner i tilskud, hvis du skifter dit gamle oliefyr ud med en moderne varmeløsning: - Enten fjernvarme, jordvarme, luftvand varmepumpe eller solvarmeanlæg.
Årlig besparelse
| |
| Energiberegning | De 22 solpaneler koster 135.000 kr. monteret og skærer |
| Produkter | Schüco MPE Modul i MS 05 Serie - 175 bis 190 Wp |
