Essedal børneinstitution
Glostrup Kommune bygger ny, energirigtig børneinstitution og vælger KNX fra Schneider Electric til at styre lys, varme og ventilation.
KNX holder energiforbruget nede i stort passivhus
Energibesparelse og innovation går hånd ved Essedal, hvor Glostrup Kommune snart åbner sin nye, 1.225 kvadratmeter store børneinstitution. Den opføres i som et passivhus, der er underlagt meget strenge krav til energiforbruget. Nøglen til det lave energiforbrug er intelligent styring af lys, varme og ventilation, og med en avanceret KNX-installation fra Schneider Electric til netop den opgave, kan man roligt sige, at fremtiden er flyttet ind i det nye byggeri. Installationen er foretaget af MJ Elektro, og direktør Palle Jensen fortæller, at KNX viste sig at være den perfekte løsning til opgaven: "Byggeriet er projekteret med nogle meget klare krav til overvågning og styring af energiforbruget. Oprindeligt var der foreskrevet en CTS-styring med flere stand-alone systemer, men vi tog en snak med rådgiveren og bygherren og anbefalede en KNX-baseret løsning, der styrer hele installationen."
Grønne kontakter
Valget faldt på en række KNX-komponenter fra Schneider Electric, der har leveret KNX loftPIR-enheder med dagslyssensor, multifunktionstryk i LK FUGA-design med display og integration til både DALI-lysstyring, varmestyring og ventilation. Dagslysstyringen betyder, at lyset i institutionen altid er på et behageligt niveau, samtidig med, at der ikke bruges energi på tændt lys i tomme rum eller når solen skinner fra en skyfri himmel. Sammen med CO2-målere på væggene sørger KNX-systemet også for at skrue op og ned for ventilationen, og varmestyringen sikrer en behagelig temperatur inden døre uden unødigt energispild. Schneider Electric har desuden leveret OptiLine installationskanaler med LexCom datanetværk og grønne kontakter, der slukker automatisk for strømmen og dermed eliminerer det dyre standby-forbrug fra elektriske apparater. Alle relevante data om institutionens energiforbrug sendes løbende over netværket til Glostrup Kommune, og forbruget kan desuden ses på en computerskærm i institutionen.
Perler på en snor
En af de helt store fordele ved KNX er, at kablingen er BUS-baseret. Det betyder lavere udgifter til kabling og tilsvarende mindre tidsforbrug til at trække kablerne. Med BUS-kabling sidder alle enheder på KNX-netværket populært sagt som perler på en snor, og da intelligensen er indbygget i hver enkelt komponent, er det nemt at udvide installationen eller ændre funktionaliteten, hvis brugernes behov ændrer sig. Palle Jensen fra MJ Elektro tror, at KNX i nogle typer byggerier er et økonomisk attraktivt alternativ til andre typer installation. Både på grund af kablingen og fordi KNX kan styre alle dele af en bygnings installationer. "For slutkunden er det en fordel, at man ikke skal have tre eller fire systemer fra flere forskellige leverandører til at spille sammen. Jeg er helt overbevist om, at der på sigt ligger en pæn besparelse her."
Årlig besparelse
| Årlig Besparelse | Op til 30% energibesparelse |
| Kundefordele | • Markant reduktion af energiforbru- get med intelligent styring af lys, |
| Produkter | KNX loftPIR, KNX multifunktionstryk i FUGA design, KNX/DALI gateway |
